Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik mulighed: Kom på underjordisk rundvisning i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Nordjyske Museer
Foto: Nordjyske Museer

Aalborg er en by med en spændende fortid, som du faktisk går rundt på hver dag, når du går rundt i midtbyens gamle gader.

Under en af gaderne finder du faktisk et helt museum, hvor du kan bogstaveligt tal kan tage elevatoren ned i byens fortid.

Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger tre meter under en af Aalborgs travleste gågader, Algade. Her fortælles historien om gråbrødreklosteret, der lå præcis her fra 1240’erne og frem til det blev nedlagt i 1530.

Få en unik rundvisning i Aalborgs undergrund

Nu kan du komme med på en rundvisning blandt de gamle ruiner af klosteret, hvor museets guide fortæller om klosteret og munkeordenens dramatiske historie i Aalborg.

På rundvisningen fortælles om selve dagliglivet i middelalderen for både de rige og de fattig. For hvordan var det egentligt at leve i en verden, hvor religion var fremherskende og centrale institutioner som sygehuse og skoler ikke eksisterede?

Undervejs kan du bogstaveligt talt møde nogle af middelalderbyens mennesker, som stadig ligger der, hvor de blev begravet for flere hundrede år siden.

Området, hvor klosteret lå, er også der, hvor Aalborg som by opstod. På rundvisningen får du derfor også fortællingen om byens allertidligste historie fra at være en sæsonbetonet handelsplads omkring år 750 til det bliver en egentlig by i begyndelsen af 900-tallet.

Du kan blive klogere på, hvorfor byen netop ligger ved Limfjordens smalleste i den østlige del af Nordjylland samt selve byens navn – ikke mindst byens tidligst kendte navn ”Alabu”, for hvad betyder det egentligt?

Hvad: Rundvisning i Gråbrødrekloster Museet
Hvornår: Tirsdag 21. september og onsdag 22. september. Begge dage kl. 19-20.
Hvor: Gråbrødrekloster Museet, Algade 19, 9000 Aalborg (Elevator ved Sallings indgang)
Pris: 100 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også