Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trodser krise i branchen: Shaping New Tomorrow vil åbne 30 nye butikker

Af Michael Qureshi
Foto: Niklas Svendsen
Foto: Niklas Svendsen

Mens store koncerner knækker nakken og melder om konkurser og betalingsstandsning i detailhandlen, så løfter kometerne fra Shaping New Tomorrow ikke foden fra speederen.

Deres vilde vækstplan omfatter blandt andet at åbne 30 fysiske butikker inden for de næste tre år, og det har Corona-krisen slet ikke ændret på. Det skriver Finans tirsdag.

Årsagen er nemlig, at Aalborg-virksomheden primært henter salget online på deres webshop.

Læs også: Helt eksklusive tilbud på forkælelse i Aalborg

Udfordrer måden man tænker på

De har dog samtidig mærket, at det har en værdifuld betydning at have butikker rundt omkring.

“Vi tror ikke, at retail er dødt. Men online skal altid fylde mest hos os og gøre os agile og fleksible. Det handler om at udfordre måden, vi traditionelt tænker butikker på og at se ind i nye løsninger,” siger Kasper Ulrich, medstifter og adm. direktør i Shaping New Tomorrow til Finans.

Aalborg-trioen Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak står bag det fremadstormende firma.

Shaping New Tomorrow har en stor butik på Boulevarden her i Aalborg og sidste år åbnede de en Flagship Store i Indre By i København, hvor mange af de helt hotte butikker ligger.

Trodser krise i branchen: Shaping New Tomorrow vil åbne 30 nye butikker

Tredje butik på vej i Aarhus

Nu er en tredje på vej i Aarhus, og planen er altså at fortsætte med at udvide i et ret vildt tempo, hvis det skal blive til 10 butiksåbninger om året de kommende tre år.

Siden deres deltagelse i Løvens Hule i 2018, hvor de blandt andet fik Jesper Buch ombord som investor, så er det gået helt amok i væksten.

I 2018 leverede de et fantastisk regnskab, hvor de eksempelvis 45-doblede overskuddet sammenlignet med året før. Men 2019-regnskabet er endnu bedre.

På blot et år er omsætningen vokset med 225 pct., hvilket betyder, at Shaping New Tomorrow i dag sælger tøj for over 100 mio. kr. årligt.

Læs også: Priser fra 55 kr. – se menuerne for uge 19 i Aalborgs Take Away Festival

Bundlinjen eksploderer

På bundlinjen eksploderer det også fuldstændig, hvor man kom ud i 2019 med et imponerede resultat.

Tøjfirmaet leverede et overskud på 29 mio. kr. sammenlignet med 11 mio. kr. året før. Det er endda i et år, hvor man har investeret heftigt i en ny butik i Indre By i København.

Del artikel

Andre læser også