Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tredje finalesejr: På fredag kan Pirates vinde guld på hjemmebane

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Foto: Bluelinemedia.dk
Arkivfoto Foto: Bluelinemedia.dk

Det er ikke mange år siden, at ishockeyklubben Aalborg Pirates drønede direkte mod en konkurs.

Nu drøner de i stedet med raketfart mod det første mesterskab i 37 år. DM-pokalen kan overrækkes i Aalborg allerede på fredag, hvis Pirates vinder for fjerde kamp i træk mod Herning Blue Fox.

Det står klart, efter Aalborg Pirates tirsdag aften atter trak sig sejrsrigt ud i finaleserien mod Herning. Pirates havde vundet de to første kampe, senest 3-0 på hjemmebane i søndags, før tirsdagens opgør i Herning.

Man skulle derfor tro, at Herning-spillerne ville levere en herrefight ud over det sædvanlige for at komme tilbage i guldkampen.

Ny overbevisende sejr

I stedet sad Pirates endnu engang på spillet og vandt den tredje finalekamp i træk med overbevisende 3-1.

Peter Quenneville, Jeppe Jul Korsgaard og canadiske Martin Lefebvre scorede Pirates-målene i udesejren.

Nu lugter det for alvor af guld her i Aalborg, når Pirates på en total fyldt hjemmebane Cool East Arena på fredag kan sætte den afgørende sejr ind.

Vinder de den fjerde kamp ud af syv mulige, så er DM-pokalen hjemme, og guldet kan fejres i nattelivet.

Det vil faktisk så være en historisk Double-triumf, da Aalborg Pirates tidligere på sæsonen også hentede pokaltitlen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.