Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Topmoderne udstyr: Aalborg Scanningshus opfylder mange ønsker for gravide

Af Frederikke Hougaard Hansen

Alle gravide kan nok nikke genkendende til den spændende og ikke mindst nysgerrige tid, der opstår, efter at en graviditetstest har afsløret, at familien skal forøges.

Behovene for et jævnligt kig ind i maven, hvor en lille klump kærlighed har valgt at flytte midlertidigt ind, er individuelle fra person til person – men alligevel er antallet af dem, der har brug for et kig oftere, end det kommunale kan klare, stødt stigende.

Den 1. juli åbnede Aalborg Scanningshus i Poul Paghs Gade 6a, hvor gravide ud fra egne ønsker om scanningstyper og tidspunkter kan booke tid til et smugkig.

Agnethe Mørch er indehaver af klinikken, som hun, efter mange års erfaring inden for jordemoderfaget, har valgt at åbne.

Her udlever hun sin drøm om et sted, hvor der er mere tid til at tage hånd om de gravide, mere nærvær, plads til familie og det bedste udstyr, sådan at hun eksempelvis kan sende de spændte forældre hjem med billeder i absolut topkvalitet.

Ekstra tid til de gravide

En af de ting, der er allervigtigst for Agnethe, er, at der er tid nok til hver enkelt for at kunne give den bedst mulige oplevelse.

”Jeg kan gode lide, at jeg selv kan bestemme, hvordan tingene skal være, hvilken service man giver, og hvor meget tid man gerne vil bruge på de gravide,” fortæller hun til MigogAalborg.

“Jeg vil hellere kunne give lidt færre, men ekstra gode oplevelser – i stedet for bare at køre flest mulige igennem. Det er vigtigt for mig, at hverken de gravide eller jeg oplever, at der er tidspres.”

Blandt andet derfor er der til kønsscanninger afsat 20 minutter i stedet for de normale 15 – selvom fem minutter i sig selv, måske ikke synes af meget, så giver de ekstra minutter alligevel mere ro og tid til at nyde oplevelsen.

Derudover booker Agnethe aldrig sine dage helt op, så hun altid har tid til de uforudsete ting.

”Det sker jo nogle gange, at der kan opstå noget pludseligt, som man gerne vil have tjekket op på, og det vil jeg gerne sikre mig, at jeg har tid til at kunne tage hånd om,” fortæller hun.

”Det er bedste valg, vi længe har taget”

MigogAalborg fik lov at overvære en scanning, hvor den gravide, Carina, imens fortalte om, hvor meget tryghed og nærvær hun oplever hos Agnethe.

”Det er bedste valg, vi længe har taget – uden tvivl.

Agnethe har været med os hele vejen, og vi har fået en rigtig god relation til hinanden,” fortæller Carina, der havde booket en tid for at sige hej til ”bettemand”, der i øvrigt for første gang kunne give et lille smil fra sig.

Topmoderne udstyr: Aalborg Scanningshus opfylder mange ønsker for gravide

Oplevelsen ved at være med under scanningen bekræfter kun Agnethes hjertevarme og professionalisme.

Der er ikke noget at sige til, at hun får dannet så gode relationer til sine klienter; både dem, der kun får et par scanninger, men i særdeleshed dem, der kommer ofte og oplever hende som en stor støtte under graviditeten.

Tag venner og familie med til scanning

En af fordelene ved at vælge Aalborg Scanningshus fremfor sygehuset, hvor du får tilbud om to scanninger, er, at du her helt selv kan vælge, hvornår og hvor mange scanninger, du gerne vil have.

”Derudover kan de tage alle de gæster med, de har lyst til – hvor man til forskel kun kan have én pårørende med til scanninger på sygehuset.

Mange vil gerne have forældre, søskende, børn og veninder med – og det må de hjertens gerne her hos mig,” fortæller Agnethe.

I Aalborg Scanningshus er det muligt at booke tider både dag, aften og weekend, så du lettere kan få det til at passe ind i din og dine pårørendes kalender.

Derudover har klinikken også åbent i ferieperioder – fx. mellem jul og nytår.

Udstyr i topkvalitet

Udover at Agnethe er hjertevarm og utroligt professionel i sit arbejde, er der også andre gode grunde til at vælge hendes klinik.

For det første har hun, som den eneste klinik i Jylland, udstyr i topkvalitet, hvilket blandt andet betyder, at du vil få et mere klart og tydeligt billede af din baby.

Vælger du at få lavet en 3D-scanning, kan du få et ekstremt virkelighedstro og detaljeret billede, hvor du uden problemer kan nærstudere de små fingre og den lille næse.

Topmoderne udstyr: Aalborg Scanningshus opfylder mange ønsker for gravide

Ved alle typer scanninger vil du få printet et udpluk af billederne samt sendt resten af billederne og eventuelle videoklip på mail.

Antallet af billeder svinger meget, men ved en 3D-scanning kan du forvente over 50 billeder.

Derudover er en anden fordel, at Aalborg Scanningshus har en central placering i gåafstand fra togstation, busstoppested samt Aalborgs billigste p-hus, så det også er let tilgængeligt for dem, der kommer udenbys fra.

Scanningspakker

Der tilbydes tre forskellige scanningspakker alt efter behov, hvor der kan være penge at spare, hvis man tit og ofte gerne vil have et kig ind i maven for at tjekke, at alt er, som det skal være.

Ved den mindste pakke er der tre scanninger for 1200 kr. (normalpris 1500 kr.), hvor man kan vælge mellem tidlig scanning, trivselsscanning og kønsscanning.

Derudover kan du ved de større scanningspakker tilvælge 3D-scanning.

Udover at tilbyde scanningspakker, giver Agnethe også 10% i studierabat, samt tilskud fra sygeforsikringen Danmark. 

Du kan læse om scanningspakkerne og se de øvrige priser her

Som den eneste scanningsklinik i Aalborg, laver Aalborg Scanningshus også hjertelydsbamser, hvor barnets hjertelyd optages og kommes ind i en bamse, der vil have en beroligende effekt og skabe tryghed, når barnet kommer til verden.

Topmoderne udstyr: Aalborg Scanningshus opfylder mange ønsker for gravide

Del artikel

Andre læser også