Kæmpe scoop: TooManyLeftHands spiller på Aalborg-natklub i næste uge

De har i løbet af sommeren spillet på nogle af landets største festivals som Tinderbox i Odense.
De har været på turné i hele landet med deres Gadefest, som blandt andet fyldte Gammeltorv op i midtbyen under METROPOL-festivalen.
TooManyLeftHands er kendt som de danske natklubkonger, der nu typisk spiller oftere på de store natklubber i udlandet end i Danmark.
Derfor er det et regulært scoop, at Zurf i Jomfru Ane Gade i næste uge får besøg af TooManyLeftHands.
Hvis der er nogen, som kan få en fest til at brænde helt igennem, så er det TooManyLeftHands.
Så der er en kæmpe oplevelse i vente for dem, der formår at få plads på Zurf i Gaden, og der er endda fri entré.
Væltede Gammeltorv i sommer
Det gik i hvert falde ikke stille for sig, da Gadefest On Tour gæstede Aalborg i sommer.
Ved hjælp af en til formålet specialbygget scene, konfettikanoner og kendte elektroniske toner forvandlede de Aalborgs midtby til en gigantisk fest.
De har selv lavet flere hits, hvor Too Young to Die nok er deres allerstørste. Lige siden har Martin Nick og Anders K, der står bag navnet, ligget vandret i luften, med flyvninger mellem nye spillesteder i nye lande.
De har brugt tiden på de største scener, lavet fester i hele verden og vundet prestigefyldte awards.
Det havde de to venner ikke set komme.
Forklaringen på det særprægede navn
De startede TooManyLeftHands som et sideprojekt og mest for sjov. Det var i den ånd, de sendte et track af sted til Ibiza Global Radio, som skulle kåre årets Ibiza Anthem.
De vandt, og der fulgte spillejobs på øen med. Derfra blev en lille snebold til en regulær lavine. Det ene job tog det andet. Historierne florerede på de sociale medier og bookere fra Göteborg til Beirut fik opsnappet projektet.
TooManyLeftHands har spillet på Summerburst Festivals hovedscene de seneste to år, på verdens største club på Ibiza og stort set alle større elektroniske scener i Europa.
”En uge spillede vi først Distortion, så på Fredensborg hos Dronning Margrethe og så på Ibiza,” har Martin tidligere udtalt til Politiken.
Omkring det særprægede navn kommer her forklaringen;
“Første gang vi gik i studiet sammen, endte det med, at jeg sagde til Martin, sig mig har du to venstrehænder eller hvad?
Det skulle egentlig signalere, at vi har selvironi, og at det var ment som et hobbyprojekt”, forklarer Anders.
Hvad: TooManyLeftHands spiller
Hvor: Zurf i Gaden
Hvornår: Lørdag d. 15. december
Mere info her