Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tips til at spare penge på madbudgettet

Af Redaktionen

Når man flytter hjemmefra, står man pludselig med en masse ansvar selv, som man ikke tidligere har været vant til. Man skal blandt andet til at have styr på sin egen økonomi, hvilket godt kan være en udfordrende opgave. Du vil hurtigt finde ud af, at husleje er en stor udgift hver måned. Hvis du er studerende i Aalborg, kan du søge en ungdomsbolig Aalborg og på den måde spare nogle penge, da ungdomsboliger ofte er billigere end almindelige lejelejligheder.

Der findes masser af andre måder at spare penge på, hvis din indkomst begrænser sig til SU.

Madbudgettet er et sted, hvor der er mange penge at spare.

Du kan holde øje med tilbud og planlægge dine måltider efter, hvad der er i tilbudsaviserne.

Du kan kigge efter datomærker i supermarkeder. De fleste supermarkeder sætter deres varer betydeligt ned hen mod holdbarhedsdatoen og de kan oftest holde sig nogle dage efter denne dato. Alternativt kan du fryse varerne ned og tø dem op, når du har brug for dem.

Der findes efterhånden et par forskellige apps, som også sætter fokus på madspild. Således kan du hen mod lukketid afhente alt fra brød, kage, madretter og sandwiches til sushi til en favorabel pris hos diverse caféer, restauranter og bagerier.

 

Det kan også godt betale sig at lave store portioner. Det er billigere at købe større mængder af for eksempel kød, bælgfrugter og ris end at købe ind til en enkelt portion. Der er ikke meget mere arbejde i at lave tredobbelt portion chili con carne sammenlignet med at lave en enkelt. Således kan du, når du har god tid, lave lidt ekstra og fryse et par portioner ned og så er det nemt og billigt at tage en portion op, når køleskabet er tomt og tiden er knap.

 

Når man selv skal i supermarkedet efter varer, kan man hurtigt se, hvilke ting der vejer tungest i budgettet. Kød er en pengesluger, især hvis man gerne vil have det i en ordentlig kvalitet. Man kan derfor overveje, om man behøver at spise kød hver eneste dag. Hvis man begrænser sit kødindtag til et par gange om ugen og i stedet har fokus på at spise årstidens grønt, linser, kikærter, bønner og ris, kan det hurtigt ses på ens madudgifter. Og ikke nok med at man sparer penge på denne måde, man sparer også miljøet for unødvendig overbelastning ved at ty til naturens proteinkilder i stedet for dyrerigets.

Del artikel

Andre læser også