Tilbage til fortiden: Kom på tur med veterantoget i efterårsferien
Hvis du endnu ikke har kørt en tur med Limfjordsbanen i Aalborg, får du nu chancen i efterårsferien i næste uge.
Det hyggelige veterantog kommer ud på skinner igen med de gamle vogne og damplokomoti onsdag den 16. oktober kl. 11.00 og kl. 14.00 samt søndag d. 20. oktober.
Søndagens køreplan er endnu ikke på plads, så der er tiderne stadig ukendte.
Det er i hvert fald sikkert, at Limfjordsbanens veterantog holder klar om onsdagen på Aalborg station til at give børn, unge og ældre en oplevelse i ‘det rullende museum’.
Turen foregår med gamle teaktræsvogne bygget til danske privatbaner mellem 1901 og 1933 med et damplokomotiv fra 1916 i front.
Kører til nedlagt bane
Togturen går til Østhavnen syd om Aalborg og det første stykke via det gamle Hadsundbane spor.
Denne bane blev nedlagt for 50 år siden i 1969.
Toget kører forbi Gug station, det nye hospital til endestation ved den gamle godsvogn i Østhavnen.
På havnen er der en pause på ca 20 minutter og der er mulighed for at se nærmere på toget og købe kaffe og sodavand mv.
Efter en tur på ca. to timer er man tilbage i Aalborg.
Billetter købes ved toget. Hele køreplanen og priser kan ses på banens hjemmeside her