Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu sker det snart: Svæv 55 meter ned fra Aalborgtårnet

Af Nathalia Hentze Nielsen

Elsker du at få et sug i maven og prøve noget helt ekstraordinært, bør du overveje at prøve kræfter med en zipline ned af selveste Aalborgtårnet fra 55 meters højde og ned i Kunstens baghave.

I  forbindelse med IDRÆTSMØDET 2022 kan du – igen i år – få det vildeste adrenalinsus fra den 17. til 26. juni.

Flere dage er allerede udsolgt, men der er stadig billetter at få eksempelvis fredag den 17. juni og fra den 21. til 26. juni.

“Sidste års store succes med svævebane fra Aalborgtårnet gentages. Igen i år danner Aalborgtårnet og Kunsten rammerne for den unike oplevelse. Udsigten og turen vil være enestående og findes ikke lignende,” skriver arrangøren om eventet.

Det koster 445 kroner at deltage.

Praktisk information og regler

Man skal møde op til arrangementet minimum 20 minutter før ens bookede tid, da der er forberedelse forud for aktiviteten. Har du eksempelvis booket tid kl. 10.00, så vær klar ved Aalborgtårnet kl. 09.20.

Vær opmærksom på at adgangen op til platformen, hvor svævebanen starter, er via en stejl redningsstige på ydersiden af et af tårnets tre ben. Den er “luftig” og nogle steder snæver.

Deltagelse sker på eget ansvar. Eventarrangørerne kan ikke stilles til ansvar for skader på materiel eller personer. Deltagerne skal ved indcheckning på eventdagen skrive under på at deltagelse sker på eget ansvar. Se dokumentet her.

Alle deltagere skal være fyldt 15 år, og maksimal vægt for deltagelse er 110 kg

Er det praktiske (Underskrift på “Deltagerbetingelser”, ædru etc.) ikke på plads, får man ikke lov at udføre aktiviteten – pengene refunderes ikke for misset tur i tilfælde af, at man som deltager ikke har styr på ovenstående.

Sikkerheden prioriteres højt, hvorfor disse krav er gældende.

Køb billetter her.

Hvad: Svæv ned fra Aalborgtårnet
Hvor: Aalborgtårnet, Søndre Skovvej 30 , 9000 Aalborg
Hvornår: Fra den 17. til 26. juni

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.