Ferie i Blokhus: Strandhotellet inviterer på den perfekte Vinter Getaway
På skærmen er de nye afsnit af Badehotellet rullet ind i de danske stuer – og med nedlukning, coronarestriktioner og rejseforbud har sådan en bekymringsfri tilværelse nok sjældent været mere misundelsesværdig.
Men faktisk behøver det ikke at forblive ved drømmen. På Strandhotellet i Blokhus har man nemlig sammensat et såkaldt Vinter Getaway, der kan tilbyde lige præcis den frihed og friske havluft, som vi alle længes efter.
Strandhotellet har residens i fantastiske Blokhus, hvor der også i vinterhalvåret er højt til himlen, et stenkast fra det brusende Vesterhav og den frodige plantage.
Bag de smukke vægge finder du til gengæld luksus, varme og alt, hvad dit feriehjerte kan begære. Her behøver du ikke at bekymre dig om hverken opvasken, støjende børn, vasketøj eller hvilket pålæg, der skal på den kedelige rugbrød i dag.
Kokken tryller – på værelset
Vinter Getaway’et består – foruden en overnatning – af morgenmad, fri minibar samt køkkenchefens luksus-platte og husets vin.
Trods nedlukningen af Strandhotellets ellers fantastiske restaurant behøver de ansatte naturligvis ikke at holde sig tilbage med at forkæle.
Derfor kan du i løbet af februar nyde godt af de tillærte kundskaber, som Strandhotellets køkken også normalt benytter i deres kokkekunst.
Køkkenchefens luksusplatte består denne gang af:
- Små blinis med ægte Baerii kaviar, creme fraiche og rødløg
- Tempereret torsk med sennepsmayo og rødbeder
- Trøffelpølse fra Rævhede med hjemmesylterier
- Carpaccio af dyrekølle hertil fermenteret hvidløgsmayo og vesterhavsost
- Spæde salater med beder og vinaigrette
- Et spændende udvalg af oste fra Thise Mejeri hertil knækbrød og kompot
- Hjemmebagt brownie med hyben/havtorn-kompot
- Smør fra Ingstrup Mejeri og friskbagt brød*
*Der kan forekomme mindre reguleringer på plattens indhold i løbet af perioden
Grundet omstændighederne skal både morgenmad og platte naturligvis nydes på værelset … hvilket ikke ligefrem synes som en straf, hvis man først én gang har oplevet de stemningsfulde rammer.
Gratis opgradering
Prisen for et Vinter Getaway er 1895 kr. for to personer på delt Classic-dobbeltværelse og gælder i perioden 12. februar til 28. februar.
Booker man minimum to overnatninger kvitterer Strandhotellet med en opgradering af værelset – kvit og frit.
Så uanset om det er dig og kæresten, veninden eller måske en helt tredje, der trænger til et afbræk fra hverdagen, så er denne lokation det helt oplagte valg.
Du kan læse mere og bestille Strandhotellets Vinter Getaway lige her.