Stort cadeau: Aalborg Teaters forestilling opføres i Tyskland

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset

Der er stor jubel på Aalborg Teater i øjeblikket.

I efteråret 2017 fik Aftenlandet premiere på Lille Scene, og forestillingen opnåede på kort tid stor anerkendelse i Danmark.

Aftenlandet kredser om den aktuelle samfundsdebat vedrørende flygtninge, Europas fremtid, og hvor EU er på vej hen.

Forestillingen blev især omtalt, fordi alle statisterne også er asylansøgere fra nordjyske asylcentre uden for teaterscenen.

Men nu har selve forestillingen også bevæget sig udover Danmarks grænser.

I år kan stykket – i en oversat udgave – nemlig også opleves i Tyskland – og allerede d. 20. marts får det aktuelle værk premiere i München og i 2020 følger endnu et tysk teater efter.

Prisvindende og aktuelt

På trods af det store cadeau fra udlandet, så er det bestemt ikke første gang, at forestillingen har fået store roser med på vejen.

I 2018 modtog forestillingens mor og én af de mest markante stemmer i dansk teater, Julie Maj Jakobsen, en Reumertpris som Årets Dramatiker for netop Aftenlandet.

Tue Bering iscenesatte stykket og løb i den forbindelse også med prisen som Årets Instruktør.

Forestillingen fik 5.3 stjerner i gennemsnit fra publikummet og høstede selvfølgelig også topkarakterer fra anmelderne.

Aalborg Teater genopsætter forestillingen

Nåede du ikke at opleve Aftenlandet, da de spillede i Aalborg? Og synes du, der er lidt langt til Tyskland?

Så er der også gode nyheder.

Fra 16. til 25. maj 2010 genopsætter teateret nemlig forestillingen på Lille Scene, hvor det igen bliver muligt at overvære dagens konfliktfyldte Europa på tætteste hold.

Du kan købe billetter til forestillingen her.

Fast & Furious: Lovligt gaderæs køres igen i Aalborg-området

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto PxHere
Arkivfoto PxHere

Elsker du hurtige biler, hjulspin og lyden af vilde motorer?

Så kan du godt glæde dig til når der igen kommer gaderæs til Aalborg. Efter et par års fravær vender det populære gadeløb til til Kystvejen i Nørresundby.

I 2014 fik man efter stor efterspørgsel lov til at bruge en strækning på 500 meter til gaderæs under fuldt opsyn. Det har været et populært event, der dog af forskellige grunde udeblev i 2018 og 2019.

Men i 2020 vender man tilbage. Arrangørerne fra Racedays.dk har allerede sat dato på.

“Vi har lyttet til ønskerne om at få streetrace tilbage til Aalborg. Der bliver derfor, mindst et arrangement i 2020 d. 13. juni klokken 18-24,” skriver de i en pressemeddelelse.

Arrangementet får nogle vigtige regler på sikkerheden.

Sikkerhed i top

Racedays.dk stiller krav om, at kørerne bærer styrthjelm. Der vil også være redningspersonel til stede, hvis der mod forventning skulle gå noget galt.

Løbet er godkendt af Nordjyllands Politi, og sikkerheden vil være i top på løbsdagen.

Dermed bliver der mulighed igen for at få lidt Fast & Furious stemning i bybilledet.

I august kom et gaderæs i Randers i medierne, da to patruljevogne fra Østjyllands Politi for sjov deltog i et enkelt race. Det blev senere påtalt af den øverste politiledelse, der ikke var tilfreds med handlingen.

På sociale medier blev betjentene dog hyldet.

13. juni kl 18.00 2020
Kystvejen Nørresundby

Program

16:00: Teknisk kontrol starter
17:30: Porten er åben for publikum
17:30: Kørermøde (ca. 5-10 minutter)
18-24: Ræs for alle køretøjer.
21-24: DMStreetrace runde

Priser

Tilskuer: 100 kr. (Børn op til 12 år, i følge med voksen, gratis)
Bil med plader: 200 kr.
Bil uden plader: 350 kr.
MC med plader: 250 kr.
MC uden plader: 450 kr.

Vildt koncept til Aalborg: Skalborg-hallen omdannes til Danmarks største fyrværkerisalg

Skrevet af: Michael Qureshi

Aalborg ser snart det største og mest unikke fyrværkerisalg nogensinde.

Fyrværkeri i store bunker og kolde hvide telte er fortid, når et helt ny fyrværkeriudsalg med fokus på oplevelser åbner dørene i Skalborghallen.

I år rykker det succesfulde fyrværkeri-koncept Nytårsteltet her til byen. De seneste år har de været en kæmpe succes i Horsens.

Men når de rykker nordpå til Dobbelt A, så gør de det større end nogensinde.

Ja, faktisk bliver det Danmarks største fyrværkerisalg målt på kvadratmeter.

For Nytårsteltet ruller hele deres vilde koncept ud i Skalborghallen på Hobrovej, hvor de kommer til at boltre sig på over 1000 kvm.

Tjek lige 3D-videoen ud herunder;

Køb af fyrværkeri bliver en nytårsfest i sig selv

Hvad går det så helt præcist ud på, tænker du sikkert?

Jo, Nytårsteltets store fokus er at gøre selve køb af nytårskrudt til en fest i sig selv.

Så de omdanner hele Skalborg-hallen i samarbejde med lyd- og lysfirmaet STEADY Søren Follmann til én stor nytårsfest, hvor det mandlige personale er iklædt jakkesæt og det kvindelige personale i fine kjoler.

Den røde løber er naturligvis rullet ud, og der vil være live musik og andre festlige indslag.

Der bydes på gratis fadøl og champagne til de voksne, og til børnene vil der være en lækker børnebar, hvor de kan få slush ice, popcorn, slik og meget andet.

Live musik og sjove konkurrencer

Derudover vil der være live musik på scenen, sjove konkurrencer, fint opdækkede udstillingsborde til inspiration til nytårsfesten og masser af underholdning til børnene.

Inde i hallen vil der være alle mulige visuelle effekter, der gør det til en sjov og fed oplevelse at købe nytårskrudt.

Det vil være muligt, at få alt hvad der er nødvendigt til nytårsaften, lige fra nytårsmenuer, bobler, pynt til fyrværkeri.

Når Nytårsteltet rykker ind i Skalborghallen vil de på Dyreskuepladsen lige ved indgangen invitere til tre demo-shows, så man ved selvsyn kan se de fedeste raketter, batterier og meget mere.

Her kan du se før og efter billede af hallen i Agrii Nord Idrætscenter

Hallen før
Hallen efter Foto: 3D visualisering udarbejdet af arkitektstuderende: Andi K. Youssef og Dylan Chau Huynh

Priserne bliver helt crazy

Selv om det bliver en luksusoplevelse at handle fyrværkeri, så forsikrer folkene bag konceptet, at priserne er “crazy” billige.

“Når kunderne kommer herud skal de have en oplevelse af luksus og eksklusivitet.

Udnover en fest kan man få alt fra knaldperler til de helt store batterier på markedet.

Det er alt sammen kvalitetstestet for at garantere den bedste sikkerhed,” forklarer Nishanth Raymond.

Nytårsteltet åbner dørene for det helt store fyrværkerisalg den. 27 dec. Kl. 10 og holder åbent helt frem til 31/12 kl.17:00.

Nishanth Raymond er selv en lokal Aalborg-dreng, som i flere år har været med til at præge konceptet på Nytårsteltet i Horsens.

Nu står han i spidsen for at bringe det her til Aalborg.

Udvider til flere byer med Aalborg som det allerstørste

Baseret på deres erfaringer i Horsens, hvor de hurtigt er blevet den foretrukne fyrværkeridestination i byen hvert eneste år, så udvider de her i 2019 til Aarhus, Herning, Vejle og så Aalborg som bliver det største set-up i Danmark.

I Nytårsteltet bliver der fyrværkeri for enhver smag og for ethvert budget.

Planen er, at aalborgenserne og øvrige nordjyder skal få en forsmag på deres nytårsaften, når de handler fyrværkeri, og det skal samtidig være noget, børnene vil elske at komme med til.

“Som lokal Aalborg-dreng elsker jeg, når der sker noget stort her i byen. Så jeg er ret stolt over at være en del af, at vi nu bringer Danmarks største fyrværkeri-koncept til Aalborg.

Jeg tør godt at love, at det her bliver noget, som man aldrig tidligere har oplevet i Aalborg,” forklarer Nishanth Raymond.

Nytårsteltet i Skalborghallen
Hobrovej 437 (v/Dyrskuepladsen)
9200 Aalborg SV.

Demoshows-tider
27. december kl. 19.00
28. december kl. 19.00
29. december kl. 19.00

Åbningstider:

27. december 2019 til 30. december 2019: kl. 10-22
31. december 2019: kl. 9-17

Annonce herunder

Spar på dit nytårskrudt med MigogAalborg

Vælg mellem 3 forskellige nytårspakker herunder

Nytårsteltet lancerer i samarbejde med MigogAalborg tre forskellige fyrværkeri-pakker, hvor du sparer penge på kvalitets og gennemtestet fyrværkeri.

Når du køber en pakke, får du en bekræftelse på mail med en billet.

Du tager din tilsendte billet på pakken ud til Nytårsteltet og viser ved kassen. Så indløser de købet.

Klik på de enkelte tilbud for at købe dem

MigogAalborg er udelukkende samarbejdspartner på de tre fyrværkeri-pakker. For alt vedrørende generelle salgsbetingelser henvises til Nytårsteltet. 

Adventskonkurrence: Vind 8 billetter til Vi Elsker 90’erne

Skrevet af: Michael Qureshi

Vi Elsker 90’erne kommer heldigvis igen til Aalborg i august næste år, og det bliver lørdag d. 29. august 2020.

Efter en længere periode med hårde forhandlinger om lokation kom det endelig på plads. Og vi kan nu se frem til den største Vi Elsker 90’erne fest nogensinde i Aalborg på Dyrskuepladsen ved Agrii Nord Idrætscenter i Skalborg.

Forleden kunne man afsløre endnu et stort navn på plakaten. Cascada med kæmpe hits som “Everyone time we touch” og “Murder on the Dancefloor” kommer også til Aalborg.

Der er også allerede breaket to boybands. Nemlig BoyzLife bestående af Brian McFadden (Westlife) og Keith Duffy (Boyzone), og så East 17.

I samarbejde med Vi Elsker 90’erne udlodder vi som adventskonkurrence, at en enkelt vinder kan sikre sig hele 8 billetter til Vi Elsker 90’erne i Aalborg. Så kan man nærmest stå alene for vennegruppens sommerfest.

Derudover har vi fået lov til at trække 10 trøstepræmie-vindere, der alle vinder en enkelt billet.

Det er en lynkonkurrence, så vinderen trækkes allerede på tirsdag d. 17. december

Artister på plakaten lige foreløbig

Maxi Jazz (Faithless) A Personal DJ Set
– Cascada
– Coolio
– East 17
– Captain Hollywood Project
– 2 Unlimited
– DJ SASH!
– Robin S
– Antiloop
– Brooklyn Bounce

Sådan vinder du
Like opslaget på MigogAalborgs Facebook-side
Skriv mindst 4 og gerne alle 7 andre du vil tage med hvis du vinder
Skriv hvem du mest glæder dig til at opleve

Du kan tjekke billetter til Vi Elsker 90’erne her

Festbilletter koster lige nu 579 kr.

Drink & Dance med fri bar lige nu 1179 kr.

Priserne stiger frem mod selve koncertdatoen.