Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor udstilling på Utzon Center: Kom med ind i Utzons spanske villa

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Torben Eskerod
Foto: Torben Eskerod

I 2018 ville den verdenskendte danske arkitekt Jørn Utzon være fyldt 100 år.

Selvom han i det meste af verden er mest kendt for Operahuset i Sydney, var han arkitekten bag bygninger i hele verden – blandt andet Utzon Center i Aalborg, som faktisk også var hans allersidste værk.

Den mest betydningsfulde danske arkitekt i det 20. århundrede var født og opvokset i Aalborg, og derfor bliver Utzon100 markeret stort i Utzon Center.

Den 1. februar slog Utzon Center dørene for udstillingen Utzons Can Lis og det simple liv, der giver et unikt indblik i villaen Can Lis, som Jørn Utzon tegnede til sin familie. På udstillingen kan man for alvor dykke ned i et hus, som var skabt til et simpelt liv.

Stor udstilling på Utzon Center: Kom med ind i Utzons spanske villa
Foto: Torben Eskerod

Bygget som et modsvar på den vestlige levemåde

De fleste kan nok nikke genkendende til et liv med overforbrug, overarbejde og overflod.

Utzon Center vil med udstillingen stille skarpt på arkitekturens rolle i vores søgen efter en anden slags rigdom, som er forankret i et samspil mellem arkitektur, natur og mennesker.

Det er villaen Can Lis netop et eksempel på. Den er skudt direkte op fra jorden på en stejl klippekant på Mallorcas sydøstlige kyst, og huset er bygget i 1972, da Jørn Utzon og konen beslutter sig for en tilværelse på den spanske middelhavsø.

Stor udstilling på Utzon Center: Kom med ind i Utzons spanske villa
Foto: Torben Eskerod

Huset er bygget af lokale håndværkere, i lokale materialer og i gule sandsten fra den selvsamme klippe, hvorpå Can Lis er opført.

”Utzon kobler det fysiske sted og det levede liv til en syntese, hvor omgivelserne, naturen og menneskene smelter sammen. På den måde er Can Lis bygget med en stor forståelse og respekt for Mallorcas bygningskultur, og huset inviterer til en simplere måde at leve på i samspil med hinanden og med naturen, ” siger kreativ direktør Lasse Anderson fra Utzon Center i en pressemeddelelse.

Stor udstilling på Utzon Center: Kom med ind i Utzons spanske villa
Foto: Torben Eskerod
Stor udstilling på Utzon Center: Kom med ind i Utzons spanske villa
Foto: Torben Eskerod

Formet af omgivelserne

Can Lis er formet af omgivelserne på Mallorca. Husets fem bygninger er kædet sammen af terrasser og plateauer, som bevæger sig efter grundens ujævnheder, og de faste møbler i huset er rettet mod særlige udsigter, egnet til særlige tidspunkter på dagen.

I udstillingen kan publikum se frem til at se fotografier af den danske fotograf og kunstner Torben Eskerod (f. 1960), der, i et forsøg på at indfange den særlige stemning og det særlige liv i Can Lis, har besøgt huset af flere omgange.

Fotografierne stemmer overens med den ro og tomhed, der på mange måder kendetegner huset, der kan minde om en bygget ruin eller et kloster, som står med kig ud over havet.

Stor udstilling på Utzon Center: Kom med ind i Utzons spanske villa
Foto: Torben Eskerod

I 2011 overgik Can Lis til Utzon Fonden, der sammen med Statens Kunstfond stiller huset til rådighed til residency-ophold størstedelen af året. Eskerods fotografier bliver sat i dialog med stemmer fra en række personer fra den danske arkitektur – og kulturscene, der alle har været i residency i Can Lis og har fået huset helt ind under huden.

Publikum bliver derfor inviteret inden for i et æstetisk og ikonisk byggeri, hvor de opfordres til at geare ned og bare sanse stedet.

Udstillingen kører frem til 15. marts.

Du kan læse meget mere her.

Del artikel

Andre læser også