Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe chok: Royal Run dropper Aalborg i 2023

Af Michael Qureshi

Royal Run har siden 2018 været en kæmpe begivenhed i Aalborg.

Hvert eneste år har enten Kronprins Frederik eller Kronprinsesse Mary løbet med tusinder i Aalborgs gader, og i år var der også deltagerrekord i Nordjylland.

Men i 2023 må vi undvære et af landets største og mest populære løb.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk Idrætsforbund, der melder om fire debutant-byer og kun København som genganger.

Kun København og Frederiksberg forbliver

Hele fire debutanter står klar til at byde velkommen til det populære motionsevent: Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens den eneste genganger bliver København/Frederiksberg.

“Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer.

Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster med som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.

Der er ikke nogen forklaring på, hvorfor Aalborg er forbigået. Men det gælder så også byer som Aarhus, Odense og Esbjerg.

Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023.

Royal Run ’22 blev afholdt 2. pinsedag i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. Her deltog 91.763.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.

Del artikel

Andre læser også