Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fandt et hul i markedet: SteKa Bolig har succes med totalløsning på ejendomme

Af Line Lindhardt Jensen

To gode venner er brudt ud af comfort-zonen fra deres respektive karrierer. På kort tid har de sammen skabt en sund forretning på ejendomsmarkedet inden for ejendomsservice og boligudlejning.

Høj kvalitet og tætte relationer til kunderne, samarbejdspartnerne og lejerne er nogle af SteKa Boligs vigtigste fokuspunkter.

Fra kontoret i Vesterå 11B i Aalborg sørger de i dag for den praktiske drift af en større portefølje af ejendomme i både Aalborg og Aarhus.

De så et hul i markedet på ejendomsservice og udlejning og har siden skabt et velrenommeret navn i branchen med gode relationer og tæt samarbejde med flere administrationsfirmaer, håndværkere, entreprenører, boliginvestorer mfl.

Fandt et hul i markedet: SteKa Bolig har succes med totalløsning på ejendomme

Hvis ejendomsservicen på en ejendom ikke er helt optimal, kan det måske skyldes, at der normalt er mange interessenter tilknyttet driften af en ejendom. Det betyder mange kontaktpunkter og en risiko for de opgaver, som skal løses, falder mellem to stole.

”Vores ejendomsservice er bygget op omkring en abonnementsløsning, hvor vi hyrer og styrer underleverandører, der sammen med os sikrer al driften af ejendommene – lige fra fx rengøring og udearealer til viceværtsservice og flyttesyn. På den måde sikrer vi den røde tråd og det samlede overblik.

Vi har begge selv prøvet at bo til leje, og det tog virkelig lang tid, når noget skulle laves.

Hos os kan både ejeren og lejerne ringe direkte til os, og så sørger vi for at en superhurtig service,” siger Stefan.

SteKa Bolig er altså i høj grad en premiumløsning, når det kommer til ejendomsservice, og det er en målsætning, at ejendommene fremstår pæne og indbydende med SteKa Boligs services.

”Vi sikrer os fx, at trappen og vinduerne bliver pudset det antal gange, det er aftalt, og at hele ejendommen ser pæn og ordentlig ud. Ejendommene skal have et tårnhøjt niveau, og kunderne skal kunne mærke, at vi har overblikket.

Lejermarkedet er virkelig presset i dag, og det kræver noget af udlejerne. De skal gøre endnu mere for at få nye lejere ind og for at holde på de nuværende, og det er her, vi i høj grad kan være behjælpelig,” siger Stefan.

Han fortsætter:

”Vi udfører både enkeltstående opgaver, men leverer også totalløsninger på alle typer ejendomme.

Vi har et solidt kendskab til boligmarkedet og til de aktører, der befinder sig herpå. Vi har stor indsigt i de mekanismer, der spiller en afgørende rolle på boligmarkedet,” fortæller Stefan Kaptain, der er stifter og medejer af SteKa Bolig.

Ejere med et kæmpe engagement

De to venner Stefan Kaptain og Kristian Højmark-Breiner har kendt hinanden i mange år, og da Stefan i august 2020 fik mulighed for at få Kristian med ombord, var han da også særdeles begejstret.

”SteKa Bolig har eksisteret i fire år, hvor Kristian har været med i lidt over et halvt år nu, og siden da er det gået stærkt med forretningen,” siger Stefan.

Det stod dog ikke skrevet i sol, måne og stjerne, at det var boligmarkedet, de to venner skulle beskæftige sig inden for.

Kristian har nemlig en baggrund i forsikringsbranchen i 10 år, hvor han har arbejdet med salg og forretningsudvikling, inden han gik selvstændig som konsulent. Stefan har i mange år arbejdet som politibetjent, mens også han er uddannet inden for salg.

Fandt et hul i markedet: SteKa Bolig har succes med totalløsning på ejendomme

”Vi kommer fra to forskellige brancher, men har en fællesnævner i salg, og derfra ved vi nok, at kundeperspektivet er så vigtigt, og at det i den grad handler om at sørge for, at kunderne får en god oplevelse.

Vi skal være ”one point of contact – totalløsningen” for vores samarbejdspartnere og investorer. Det betyder for dem, at vi håndterer alt vedrørende den praktiske drift på ejendommen, så de ikke bliver unødigt forstyrret om dagen og samtidig kan sove trygt om natten.

Stefan kørte SteKa Bolig i 3 år før jeg kom til, og han selv gik fuldtid, og han har ene mand banket en sund forretning på benene med gode værdier og et godt ry. Siden min tiltræden har vi sammen styrket vores set-up, så vi nu kan håndtere rigtig mange ejendomme og gøre dem mere attraktive, så det både er nemmere at fastholde vores kunders lejere, men også at tiltrække nye.

Vi har brugt de seneste måneder på at sikre en gearing, der understøtter vi kan håndtere et noget større antal ejendommen end normalt. Vi har bygget en IT-infrastruktur med et CRM-system, der har sat struktur og systematisering i højsædet.

Det giver os overblik og løbende indsigt i den ejendomsportefølje, vi varetager. Det betyder også, at vi nu kan komme hurtigt i luften, når vi får nye kunder og ejendomme ind,” siger Kristian.

Også udlejningsservice i topklasse

Men det er ikke blot ejendomsservicen, der er noget udover det sædvanlige hos SteKa Bolig – det er udlejningsservicen i den grad også.

”Vi har stor erfaring med at samle trådene på en ejendom, så ejendommen er i optimal drift og ligeledes fremstår bedst muligt både i det daglige, men også i udlejnings- og videresalgsøjemed.

Derudover tilbyder vi som en del af udlejningen også et set-up, hvor vi hjælper ejerne og investorerne med råd og vejledning til forbedringer på deres ejendomme.

I den sammenhæng hjælper vi også med indhentning af tilbud, tilsyn med renoveringsarbejde mm. Det har stor værdi for mange ejere og investorer i forbindelse med hele den praktiske drift af en ejendom, men særligt i udlejningsøjemed”, fortæller Kristian.

”Vi har et gennemarbejdet markedsføringsset-up, der skaber de rigtige betingelser for succesfuld udlejning. Vi tilbyder også på udlejningsfronten en bred vifte af løsninger, der dækker kunderne ind”, fortsætter Kristian.

”Vi tror rigtig meget på hastighed og tilgængelighed i forhold til udlejning.

Boligsøgende skal kunne træffes os, når der passer dem, og vi skal være hurtige til at tilbyde dem fremvisning og grundig vejledning. Vi har desuden stor fokus på at tilbyde et modent og erfarent team med både bred livs- og salgserfaring – det er vigtigt for både kunderne og de boligsøgende”, supplerer Stefan.

Fandt et hul i markedet: SteKa Bolig har succes med totalløsning på ejendomme

Troværdighed, præcision og service

Hos SteKa Bolig arbejder man særdeles innovativt og kreativt og søger hele tiden ny viden og nye idéer for at være forud for ændringerne i boligmarkedet. Dette for hele tiden at kunne levere en optimal ejendomsservice og et godt udlejningsresultat.

”Vi bygger vores virksomhed på personlighed, og derfor er vores mål at skabe tillid mellem hinanden. Vi vil gerne være meget involveret og være grundige og informative – det handler om at give egne værdier videre til vores kunder, lejere og boligsøgende.

Derfor er troværdighed, præcision og i særdeleshed service de vigtigste hjørnesten i SteKa Bolig,” fortæller Kristian.

Du er altså garanteret en service i ypperste klasse ved at benytte dig af SteKa Bolig – både når det gælder ejendoms- og udlejningsservice

”Vi behandler enhver ejendom, som var det vores egen, og håndterer enhver kunde som noget særligt. Vi er meget nærværende både overfor vores kunder, lejere og boligsøgende og tror på, at den personlige relation er altafgørende i alle henseender.

Og man skal altså ikke nødvendigvis have en samlet pakke. Vi kan sagtens splitte ejendomsservice og udlejning. Men vi tror i på, at kunderne får mest ud af at tage den samlede pakke, hvor vi både står for service og udlejning på ejendommen.

Det skaber synergi, at anskue ejendommen som en helhed, hvor der sikres en rød tråd og et samlet overblik. Vi møder ofte kunderne ved fremvisningen, igen når de flytter ind til flyttesynet og det er os de møder mens de bor der, og har udfordringer, som skal løses.

På den måde sikrer vi et forpligtende højt niveau, der er med til at sikre en generelt bedre ejendom, færre opsigelser, flere udlejninger og derved en lavere tomgang. Det betyder en bedre økonomi for ejere og investorer og et bedre hjem for lejerne,” siger Stefan.

Du kan læse meget mere om SteKa Bolig og kontakte dem på deres Facebook-side, hjemmeside samt på både Instagram og LinkedIn.

Del artikel

Andre læser også