Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spektakulært show: Flying Superkids optræder i Aalborg

Af Simone Vestergaard

Den varmeste og mest fantastiske sommer synger snart på sidste vers, og som det ser ud nu, så går vi et flyvende efterår i møde.

For i år er der igen mulighed for, at blive blæst bagover af de populære Flying Superkids, når de til september besøger Aalborg med deres nye hæsblæsende show.

Der er garanteret to timers fantastisk forestilling for hele familien, fyldt med unge performere der elsker det, de laver, nemlig at stå på en scene.

Det bliver med garanti en oplevelse, man ikke lige glemmer med det samme.

Showet indeholder et perfekt mix af akrobatik og gymnastik, komedie, dans og sang – toppet med både dobbelt og trippel saltomotaler på trampoliner. Så der er virkelig lagt op til et kæmpe show i verdensklasse, når de 55 dygtige performere i alderen 7-21 år fylder Paladsteltet med deres vilde energi.

Se traileren til det vilde show her

De eneste i verden

Flying Superkids startede i 1967 som alle andre almindelige gymnastikhold, men udviklede sig løbende til et internationalt anerkendt gymnastikfænomen.

Nu er de de eneste i verden, der rejser rundt med netop denne slags akrobatiske shows, og de har allerede performet i mere end 35 lande verden rundt.

Alle gymnaster i forestillingen lever til dagligt et helt almindeligt liv – og går i normale skoler og gymnasier, men om aftenen er de verdensstjerner og klar til at give publikum en energieksplosion uden sammenligning, på et niveau af perfektion.

Flying Superkids kan opleves ved Fjordmarken på Strandvejen i Aalborg Vestby d. 2. september samt d. 8.-9. september, og billetter kan købes her.

Del artikel

Andre læser også