Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Af Michael Qureshi

Fredag d. 24. januar bliver en stor mærkedag for medarbejderne i Sparekassen Kronjyllands Aalborg-afdeling.

Landets ottendestørste pengeinstitut har faktisk været i luften med det nye områdecenter Nord i over et år, men medarbejderne har i den tid været vant til flytterod.

I den helt spæde start kørte de første ansatte til hovedkontoret i Randers. Derefter lejede man kælderen på Hotel Phoenix, og omdannede det til midlertidige kontorlokaler.

Så fandt man endelig den perfekte lokation til det nye nordjyske hovedsæde på Nålemagervej. Den gamle kjolefabrik Racell skulle dog totalt renoveres, så den levede op til at være en topmoderne bankfilial.

På trods af det fik man i den tilstødende bygning – under lidt trange kår – skabt et hyggeligt kontormiljø. Endnu engang midlertidigt.

Nu er ventetiden overstået.

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Byder alle velkommen til stor åbningsreception

I næste uge på fredag d. 24. januar kan medarbejderne med områdedirektør Keld Jakobsen i spidsen endelig byde kunder, samarbejdspartnere og nysgerrige aalborgensere indenfor til et nyt, smukt hovedkontor for områdecenter Nord.

Faktisk er man allerede rykket ind i den ikoniske bygning, som i mange år var en kendt kjolefabrik her i Aalborg.

“Der har virkelig hersket en iværksætterånd blandt medarbejderstaben det seneste år.

De fleste bankansatte er vant til, at man kommer ind i moderne forhold med skrivebord, computer og styr på det hele. Her har det været det stik modsatte.

Men jeg vil sige det sådan, at når man kan klare sig igennem det, og samtidig vækste massivt i kunder og levere en høj kundebetjening, så kan vi klare alt fremover,” siger Keld Jakobsen med et stort smil, da MigogAalborg besøger de nye, flotte faciliteter.

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial
Keld Jacobsen og Michael Søbygge i hård bordfodbold-dyst

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Medarbejderne står stærkere sammen

Han lægger ikke skjul på, at han er stolt af den måde, medarbejderne har håndteret de midlertidige løsninger på.

Derfor tror han også, at det vil smitte af på den måde, de arbejder sammen som enhed.

“Det handler om at stå sammen og få det bedste ud af tingene, og det har de gjort.

Når kunderne kom ind i vores midlertidige lokaler, kunne de godt se lidt skeptiske ud, men vores medarbejdere håndterede det med humor og fik skabt en god stemning omkring, at det hele ikke fremstod perfekt væg til væg,” lyder det fra Keld Jakobsen.

Den 24. januar bliver derfor også en stor dag, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til et glas bobler og et kig ind i Aalborgs nye, store bankfilial, som har facade ud til Sønderbro – en af de mest trafikerede veje i Aalborg.

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Bliver en festdag for afdelingen

Afdelingen holder derfor nytårskur og reception den 24. januar i tidsrummet 14-17.30, hvor de nye lokaler bliver vist frem.

Her deltager også Sparekassens adm. direktør, Klaus Skjødt.

“Der bliver lidt af det hele med bobler, snacks og andre lækkerier.

Vi har hyret en dygtig pianist til at skabe en god stemning, og vi håber at se så mange som muligt. Det bliver lidt en festdag for os, for så er vores nye bankafdeling officielt indviet, og vi kan kigge fremad på et spændende 2020,” forklarer Keld Jakobsen.

Ejendommen blev oprindeligt bygget midt i 60’erne til Kjolefabrikken Racell og har huset forskellige forretninger; senest møbelforretningen ILVA, som stadig holder til som nabo på et mindre areal.

Væk er kjoler og møbler, og i stedet er moderne skriveborde, møderum og hyggelige siddegrupper flyttet ind i lokalerne, hvor alt fra gulve og lofter til vægge er opført på ny.

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Har fået en drømmestart i Aalborg

Sparekassen Kronjylland har trods de fysiske udfordringer i starten fået en drømmestart på tilværelsen i Aalborg, hvor de har fået godt 100 nye kunder om måneden i 2019.

“Vi er virkelig stolte over den enorme opbakning, vi har fået, siden vi rykkede til Aalborg.

Der er ingen tvivl om, at det er det hold, vi har sammensat, som er årsagen til, at kunderne skifter til os.

Sparekassen Kronjylland er muligvis ny i Aalborg, men hele teamet er sammensat af nogle af de allerdygtigste folk i branchen fra netop Aalborg.

Så det handler også om netværk og relationer, hvor mange følger en kunderådgiver, som kunderne har tillid og en god relation til,” lyder forklaringen på succesen.

Åbningsreception for alle: Ikonisk bygning i Aalborg er blevet til bankfilial

Ny afdelingsdirektør

Da de 11 sparekassemedarbejdere flyttede ind i de nye lokaler den 1. januar, blev det med den hidtidige privatkundechef Michael Søbygge som afdelingsdirektør.

Samtidig får områdedirektør Keld Jakobsen ansvaret for syv af Sparekassens afdelinger:

“Jeg vil selvfølgelig stadig have min base i Aalborg, som samtidig er områdecenter for de syv afdelinger.

Derudover vil jeg fortsat spille en meget aktiv rolle i afdelingen med fokus på erhvervskunderne.

Jeg vil gerne være endnu mere synlig i erhvervslivet især i Aalborg, og det kan vi løse på denne måde,” forklarer områdedirektøren.

Den kommende afdelingsdirektør Michael Søbygge fortæller, at der er spændende planer for afdelingen.

“I det nye år udvider vi med et ungeteam, som særligt skal opsøge og rådgive unge kunder i Aalborg. Til dette team er jeg netop ved at søge to ungerådgivere,” forklarer han.

Hvad: Reception for alle interesserede i Sparekassen Kronjyllands nye kontor
Hvor: Nålemager 6, 9000 Aalborg
Hvornår: Fredag d. 24. januar kl. 14-17.30
Man kommer bare

Del artikel

Andre læser også