Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spansk restaurant fra Granada laver pop-up i Aalborg

Af Michael Qureshi
Sådan ser der ud på den spanske restaurant Señorío de Nevada.
Sådan ser der ud på den spanske restaurant Señorío de Nevada.

Man har tidligere hørt om internationale kokke, der kommer på besøg i danske restauranter.

Men det er sjældent, at en udenlandsk restaurant “overtager” en dansk restaurant for en weekend.

Det er dog lige præcis tilfældet her i Aalborg den 12-14 april 2018.

Anerkendt spansk vinhus og restaurant kommer

Det anerkendte spanske vinhus og restaurant Señorío de Nevada fra Granada i Sydspanien kommer til Aalborg og overtager fuldstændig Restaurant D’Wine i Algade.

Chefkokken på restaurant Señorío de Nevada, Javier Lozano, souschefen Alejandro Urquiza og ejer af Señorío de Nevada restaurant og vinhus Antonio Gimeno overtager Restaurant D’Wines lokaler i Algade 57 i Aalborg.

De tre har sammen udarbejdet en 6 retters sydspansk menu inkl. vin fra deres egen vingård. Menuen inkl. vin serveres alle dagene torsdag den 12., fredag den 13. og lørdag den 14. april.

“Señorío de Nevada begyndte at producere vine i høj kvalitet i Granada i 1996. Vi ønskede at frembringe klimaet og jorden i det sydlige Spanien i vores vine. I 2010 udvidede med at integrere en restaurant, et hotel og event-bygning i vinhuset. Som restaurant ønsker vi at genopfinde traditionelle retter på en moderne og naturlig måde. Det er både i den både vi tilbereder og serverer maden. Vi kommer til Aalborg med det autentiske sydeuropæiske køkken med fisk, kød og råvarer fra de spanske haver, da de gror i samme områder som vi dyrker vores vine,” udtaler Antonio Gimeno, ejer, Señorio de Nevada.

D’Wine Lægger lokaler til i Algade

Kristian Ishøy er manden bag både vinbaren D’Wine og siden september Restaurant D’Wine. Han er stolt over, at de kan lægge lokaler til en vaskeægte spansk pop-up restaurant i april.

”Señorío de Nevada er ikke et hvilket som helst vinhus. De har også en restaurant, hvor der laves mad til de kendte og ukendte. De har blandt andet serveret mad for kendte sangere, kongelige, ministre fra den spanske regering, medlemmer fra det andalusiske regionsråd, personer fra kendte europæiske virksomheder som Astrazeneca, Novartis, Syngenta, Firestone, Renault Trucks, Würth. Sidst men ikke mindst har de serveret mad til lanceringen af Mercedes GLA.” Udtaler Kristian Ishøy, direktør, Restaurant D’Wine

”Det er fuldstændig banebrydende og en unik madoplevelse i Aalborg. Det er aldrig sket før. Tre dage med en vild og sydspansk taster menu på 6 retter inkl. vin til den nette sum af 900 kr.,” lyder det fra Kristian Ishøy, direktør, Restaurant D’Wine

”Pladserne til arrangementet sælges på vores hjemmeside via en mail til vores restaurant. Der er stadig pladser, men du skal være hurtig på aftrækkeren.” slutter Ishøy.

Se menu: https://restaurantdwine.dk/pop-up-restaurant/

MigogAalborgs store fest

Kom med til AALBORG AWARDS

Vil du med til en af årets fedeste fester? Vi hylder byens bedste steder – så kommer Burhan G og giver mini-koncert og det hele slutter med kæmpe afterparty. Billetterne bliver solgt hurtigt lige nu, så skynd dig og book.

Læs mere lige her

Del artikel

Andre læser også