Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

25-årig kvinde i koma: Politiet efterlyser vidner til alvorlig ulykke i Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

I går, 3. februar 2021 kl. 17.41, skete en alvorlig færdselsulykke i krydset Budumvej og Vilsundvej i Aalborg Øst, hvor en 24-årig bilist kørte ind i siden på en anden bil, hvori der sad en 25-årig kvinde, der kom alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.

Ifølge meldingerne i aftes var kvinden lagt i kunstig koma, og hendes tilstand var alvorlig.

Den 24-årige mand flygtede efterfølgende til fods fra stedet, men han blev anholdt senere.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Søger vidner fra før, under og efter ulykken

Og bilisten blev i går ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger, mens efterforskningen af omstændighederne omkring ulykken pågår stadig.

“Derfor søger vi nu vidner, der kan bidrage til at belyse forløbet før, under og efter ulykken,” siger lederen af efterforskningen, politikommissær Kenneth Rodam.

Han opfordrer borgere, der var i området omkring ulykkestidspunktet og har set noget til at rette henvendelse til politiet på 114.

“Særligt søger vi vidner, der har set den hvide nyere BMW, som den 24-årige kørte i – især på strækningen fra Scoresbysundvej mod øst ad Universitetsboulevarden og derefter mod nord ad Budumvej til uheldsstedet i krydset med Vildsundvej,” siger politikommissær Kenneth Rodam

Henvendelser skal gå til politiet på telefon 114.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.