Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag mange forskellige: Salling holder romfestival i Aalborg

Af Michael Qureshi

De har gjort det med vin og gin.

Nu er der endnu en “festival” på banen i stormagasinet Salling. På onsdag den 15. november er det tid til at sætte fokus på endnu en ædel drik. Nemlig den lækre rom.

Du kan blive klogere på rom, du kan smage på mange forskellige slags. Og det gør slet ikke noget, hvis det eneste du tænker er rom og cola. For der er plads til alle former for romsmagere, lover Salling i en pressemeddelelse.

Der er noget for enhver smag

Arrangementet er i en ægte romelskers ånd, og finder sted onsdag d. 15. november fra kl. 13.00 til kl. 18.00 i Salling Super.

Uanset om du er mest til den lagret, den lyse eller den gyldne rom, er der med garanti noget, der er værd at smage på.

Til arrangementet vil det nemlig være muligt at smage på mere end 25 forskellige slags rom – eksempelvis Zacapa, El Dorado, Mulata eller Skotlander.

Flere af romleverandørerne vil deltage på dagen, hvor de deler ud af deres ekspertise og glædeligt vil fortælle om den fascinerende historie, der ligger bag de forskellige rom.

“I Salling Super oplever vi en stigende interesse for rom, og det er derfor med glæde, at vi nu inviterer vores kunder til et arrangement, hvor alle der elsker rom, kan være med.

Vi vil gerne bidrage med gode oplevelser og give inspiration til næste gang vores kunder skal købe en rom, siger Lars Skaaning, der er afdelingschef i Salling Super.

Find den perfekte rom til julegaven

Foruden prøvesmagninger og ekspertviden, er romfestivalen også en god mulighed for at finde den perfekte rom til julefrokosten, herreaftenen eller julegaven.

Stormagasinet har et spændende og bredt sortiment. Der vil hele dagen være 20% på alt rom (minus kioskvarer) i Salling Super.

Salling meddeler, at der er et begrænset antal pladser.

For at få adgang til arrangementet skal du købe et klassisk romglas fra Luigi Bormioli (Vinoteque spirits, 17 cl). Glasset koster 100 kr., og du får det med hjem bagefter.

Del artikel

Andre læser også