Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kun for kvinder: Kom til sjovt natteløb i bælgravende mørke ved Kridtgraven

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Ladies Mud Race Aalborg
Foto: Ladies Mud Race Aalborg

Som et voksent, ansvarligt menneske forsøger man oftest at undgå mudder, meeeen har vi ikke alle lyst – bare engang imellem – til at rulle os i den våde jord?

Kan du ikke få dig selv til at smide dig i den lokale mudderpøl, får du chancen for helt legitimt at lege glad, beskidt gris til Ladies Mud Race – Dark Edition, når løbet kommer til Aalborg.

Løbet finder sted i Kridtgraven onsdag den 9. marts fra kl. 19.00 til 21.00, og pga. det sene tidspunkt er der selvfølgelig bælgravende mørkt.

Arrangøren skriver, at løbet foregår på stier og off-track. Nogle steder vil der være lysende fakler til at vise vej, mens der andre steder må fæstnes lid til de små kegler fra pandelamperne og enkelte knæklys.

Kun for kvinder: Kom til sjovt natteløb i bælgravende mørke ved Kridtgraven
Foto: Ladies Mud Race Aalborg

Læs også: Kom til vildt natteløb i buldrende mørke ved Kridtgraven

Varmt bad og suppe til alle

Ruten er 5 kilometer, og det skal ikke være let; du skal overkomme flere forhindringer på din vej mod målstregen. Nogle vil være terræn-bestemte, mens andre er opstillede.

Arrangøren skriver, at man kan forvente at der “vil være oplevelser og stemning med LYS, ILD og FARVER.” Hvad det helt konkret dækker over afslører de ikke, men mon ikke det bliver både sjovt og underholdende.

Når du er blevet godt mudret til og er svedig og træt efter løbet, vil der være mulighed for at få et varmt bad til at vaske mudderet væk og nyde en skål suppe.

Der er lige nu 104 pladser tilbage til løbet, og en billet koster 295 kr. Læs mere om løbet her.

Hvad: Ladies Mud Race 
Hvor:
Stævnepladsen ligger ved Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby.
Der løbes omkring Nørresundby Kridtgrav, ved Nørresundby Idrætscenter.
Hvornår: 9. marts, kl. 19.00-21.00

Del artikel

Andre læser også