Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shoppen fylder 11 år: Fejres med vinsmagning og kagemand

Af Michael Qureshi

I denne uge er det 11 år siden, at Shoppen åbnede dørene i City Syd.

Det fejrer det hyggelige shoppingcenter hele ugen fra på onsdag d. 10. oktober, som er den officielle fødselsdag.

Der bliver gode tilbud i butikkerne, og aktiviteter fra onsdagen til og med søndag d. 14. oktober.

Der bydes blandt andet på gratis brunch på Kochs Kaffebar til de 11 første gæster (plus ledsager) på onsdag.

Så hvis man er lidt hurtig på onsdag ved 10-tiden, så kan man være heldig at få en gratis brunch, som Kochs Kaffebar serverer.

Fra onsdag klokken 10.00 begynder alle fødselsdagstilbuddene i Shoppens butikker også.

”Vi glæder os til at få glade kunder i kaffebaren allerede fra onsdag formiddag, hvor vi i samarbejde med Shoppen giver gratis brunch til de første 11 kunder, der hver må tage en gæst med og få gratis brunch mellem kl. 10-11.” udtaler Jesper Holm Andersen fra Kochs Kaffebar.

Shoppen fylder 11 år: Fejres med vinsmagning og kagemand
Brunch på Kochs Kaffebar

Kagemand, vinsmagning og Fun Center

Torsdag d. 11. oktober er der kagemand til de 200 første fra klokken 17.00 for at markere fødselsdagen yderligere.

Om fredagen d. 12. oktober er der lækker vinsmagning med Quist Wine, der har en fysisk butik inde i Aalborg.

Det sker på torvet i Shoppen mellem 16.30-18.30, hvor man kan blive klogere på italienske vine, som Quist Wine specialiserer sig i.

Der bliver masser af smagsprøver på de gode vine.

”Vi har en masse aktiviteter og tilbud på programmet, og vi glæder os til at fejre Shoppens 11 års fødselsdag.

Vi har i år skabt et program med aktiviteter for både børn og voksne med både ballondyrworkshop, vinsmagning og besøg af Funcenter Aalborg.

Så er der jo rigtig gode tilbud i butikkerne, især i de to nye butikker Børnenes Kartel og Schou Bertelsen Sko, hvor kunderne bliver forkælet med rigtig gode fødselsdagstilbud.” udtaler centerchef Natascha Frost Kjelds til MigogAalborg.

Om lørdagen rykker Fun Center så ind i Shoppen med deres hylende morsomme Fun Animals. Her kan man prøve sig selv af i zebra-ridning og andre sjove ting.

Søndag får du mulighed for selv at prøve at lave dit eget ballondyr med vejledning fra ballonmesteren Thomas fra Ballonnord.

Shoppen har virkelig også haft rigtig mange spændende butiksåbninger på det seneste.

For kort tid siden åbnede hele tre nye butikker i Shoppen i børnekæden Børnenes Kartel, Schou Bertelsen Sko samt konfirmand- og brudebutikken Luxux.

Shoppen fylder 11 år: Fejres med vinsmagning og kagemand
Børnenes Kartel

Kings & Queens er også blandt de mest populære tøjbutikker i hele City Syd-området.

Du kan se alle fødselsdagstilbuddene fra Shoppens butikker her 

Her kan du se programmet

Onsdag 10. oktober:

  • Gratis brunch til de første 11 kunder + 1 gæst hver på Kochs Kaffebar. Vi deler kuponer ud mellem kl. 10-11 til de første 11 kunder, der hver må tage 1 gæst med på kochs kaffebar og få en lækker brunch helt gratis
  • Fødselsdagstilbud starter

Torsdag 11. oktober: Vi deler kagemand ud til de første 200 kunder kl. 17

Fredag 12. oktober: Quist Wine byder på lækker vinsmagning på torvet mellem kl. 16.30-18.30.

Lørdag 13. oktober: Kom og prøv de sjove Funanimals fra Funcenter Aalborg på torvet mellem kl. 12-14.

Søndag 14. oktober: Du får mulighed for selv at prøve at lave dit eget ballondyr med vejledning fra ballonmesteren Thomas fra Ballonnord. Kig forbi torvet mellem kl. 12-14.

Tilbuddene kan findes lige her

 

Del artikel

Andre læser også