Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Saint Patrick’s Day fejres i Aalborg: Flere steder byder på gratis whisky     

Af Emil Kjær Jørgensen

I Aalborg griber vi efter enhver chance for at more os – om det så er en weekend i Gaden eller til Nordeuropas største karneval.

Vi elsker fest og farver, men i weekenden bliver det nok med særligt fokus på en helt bestemt farvepalette.

Få slukket din irske tørst

Lørdag er det nemlig igen blevet tid til Saint Patrick’s Day, som er Irlands store nationaldag. Den er efterhånden blevet udbredt til hele verden, og her i Aalborg har vi også store traditioner for at more os på den grønne festdag.

På lørdag har man udover festlig stemning mulighed for at nyde gratis whisky på Café Frederiksberg og The Irish House i Aalborg. Det er Tullamore D.E.W. der gerne vil fejre nationaldagen med at uddele gratis whisky – og det hele sker selvfølgelig kl. 17.03.

Der er en særlig grund til, at whisky hænger uløseligt sammen med Saint Patrick’s Day – selvom man på dagen mindes den irske helgen af samme navn, spiller tørsten nemlig også en helt særlig rolle.

Saint Patrick's Day fejres i Aalborg: Flere steder byder på gratis whisky     

Legenden siger, at Saint Patrick overnattede på en irsk kro, hvor indehaveren skænkede ham en meget lille whisky.

Men Saint Patrick bemærkede, at kroens kælder var beboet af en djævel, der levede af nærighed. Djævelen ville først fordufte, når kroejeren blev mere gavmild. Næste gang Saint Patrick lagde vejen forbi kroen fik alle skænket en stor whisky til randen af glasset.

Derfor giver det selvfølgelig god mening, at vi alle kan nyde gratis whisky på lørdag her i byen – og selvfølgelig helt uden djævle i kælderen, men med masser af fest og (grønne) farver.

Grøn fest i hele Aalborg

Udover den gratis whisky, er der masser af muligheder for at feste på ægte irsk manér i byen.

Dagen bliver fejret på mange barer rundt omkring i byen, men det er særligt The Irish House og The Old Irish Pub, som i weekenden virkelig får mulighed for at vise, hvordan man fester i Irland.

Her hersker nemlig ægte irsk stemning, og har man ikke besøgt de to hyggelige barer, virker weekenden som et ret oplagt tidspunkt at svinge forbi de autentiske steder.

Saint Patrick's Day fejres i Aalborg: Flere steder byder på gratis whisky     

Begge steder lover både irsk livemusik og en fest, der er lidt grønnere end normalt.

Læs mere om festen på The Old Irish her og om The Irish House her.

Del artikel

Andre læser også