Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sæsonens første hjemmekamp for AaB: Børn kommer ind for 10 kr

Af Emil Kjær Jørgensen
ArkivFoto: AaB Tifo Kaos
ArkivFoto: AaB Tifo Kaos

AaB fik langt fra den ønskede start på den nye sæson, da de i sidste weekend måtte se sig slået af oprykkerne fra Lyngby med 2-0 på udebane.

Derfor er det helt sikkert en flot sultne spillere, som vil forsøge at få 3 point i den første hjemmekamp i morgen, når SønderjyskE kommer på besøg kl. 14.00.

AaB plejer at have godt styr på modstanderne fra syd, og de har faktisk vundet de tre seneste 3F Superligakampe mod SønderjyskE med samlet 5-0. Omvendt fik SønderjyskE den perfekte start på sæsonen, da de slog Silkeborg 2-1 i deres første kamp i sæsonen.

Det er selvfølgelig altid rarest at tage på stadion i tørvejr, og DMI lover da også 0 mm regn, lidt overskyet og op til 18 grader.

Varm op til kampen med andre fans

Fra kl. 12.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans.

Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan.

Øl i fanzonen før kampen koster 35 kr., og desuden sælges der 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for 50 kr.

Du kan også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Ny familietribune fejres med billetter til 10 kr.

Portene til stadion åbner kl. 13.00, og en af de største nyheder i denne sæson er den nye Theodors Familiezone i Blok og Blok B på Weber Tribunen.

Børn i dette område vil på søndag kunne låne Theodors Venneflag til kampen. Theodor kommer også på besøg i Familiezonen inden kampen, og børn med sæsonkort eller sæsonkortabonnement til Weber Tribunen kan vinde præmier i Theodors Lykkehjul.

Der er alt mulig god grund til at tage de ferieramte børn med på stadion, for de kommer ind for kun 10 kr. i morgen. Tilbuddet gælder til både 3F Tribunen, Spar Nord Tribunen og Weber Tribunen.

Der er også tilbud på sodavand, som sælges til halv pris, så de således koster 15 kr.

Kort tid efter slutfløjtet til sæsonens første hjemmekamp vil spillerne gå rundt langs alle banderne på Aalborg Portland Park og skrive autografer til de fremmødte børn.

Der vil i den forbindelse blive udleveret autografkort til de børn, der er interesserede i at få spillernes signatur.

Ny hjemmebanetrøje med historiske referencer

Onsdag præsenterede AaB den nye hjemmebanetrøje for Hele Nordjylland Hold, og den specialdesignede trøje indeholder trøjen blandt andet detaljer og referencer til Aalborg, AaB’s historie og ikke mindst de mange trofaste fans, der uge efter uge støtter AaB på hjemme- og udebane i 3F Superligaen.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Ny hjemmebanedragt #AaB #HeleNordjyllandsHold @hummelsport #sharethegame #Hummel

Et opslag delt af AaB – officiel profil (@aabsportdk) den

Derudover er der comeback til de røde strømper. Den nye trøje kan naturligvis ses på AaB-spillerne i morgen, og du kan også købe dit eget eksemplar på stadion i morgen.

En del skader at kæmpe med

Cheftræner Jacob Friis har sammen med den øvrige trænerstab udtaget følgende 18 spillere til søndagskampen:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Oliver Klitten, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 29 Mikkel Kaufmann, 30 Wessam Abou Ali og 32 Kasper Pedersen.

AaB’s skadesliste tæller Jakob Ahlmann, Magnus Christensen, Oliver Abildgaard og Lukas Klitten.

Hvad: AaB’s første hjemmekamp
Hvor: Aalborg Portland Park
Hvornår: Kampstart kl. 14.00

Du kan læse mere om kampen her.

Del artikel