Stjernekokke står bag: Vi har testet Aalborgs nye tapas-restaurant

Hvis man troede, at donuts blev sidste skud på stammen over “trends”, som Aalborgs madscene tog til sig, så kan man godt tro om igen.

Inden for en ganske kort periode er flere spisesteder skudt op med ét koncept tilfælles: Tapas!

Den spanske spise har i den grad indtaget Aalborg – og aalborgenserne ser ud til at være himmelhenrykte.

Der er da heller ikke meget, der slår følelsen af at sidde under sydlige himmelstrøg, nyde en lækker sangria og ikke mindst fylde sig med den ene lækre, spanske specialitet efter den anden.

… Og det er netop en lille bid af den følelse du får, når du sidder på én af byens nye tapas-restauranter: Roxana.

Bag Roxana, der ligger Ved Stranden, står to profilerede stjernekokke, der allerede har flere restauranter i byen; nemlig Mads Hyllested (Applaus, Deja Vú og SMAEK) og Kim Jeppesen (Nam, Menendez og SMAEK).

Det var den store passion for den gode madoplevelse samt deres egen store kærlighed for Spanien, der fik Mads og Kim til at starte endnu et sted – denne gang med fokus på det spanske køkken.

Som man kender det fra Mads’ og Kims andre restauranter er der på menukortet simple anretninger af gode råvarer – og naturligvis med stor velsmag, der sender ens tanker mod sydens sol.

Sammensæt selv – eller lad kokkene bestemme

Vi har naturligvis været forbi for at teste den nye restaurant i midtbyen, hvor diskokuglen skinner ned fra loftet og de spanske toner flyder ud af højtalerne.

På menukortet finder du både et bredt a la carte-kort, hvor du selv kan sammensætte dine spanske livretter – men er du modig (og sulten!), så anbefaler vi klart, at du vælger én af de menuer, som køkkenet allerede har sammensat for dig.

Vi tog naturligvis chancen og sprang ud i en “Stor Roxana”, der byder på velkomstsnacks, 14 serveringer, vinmenu á 4 glas samt kaffe.

Her er det kokkene, der bestemmer menuen, og du er dermed sikret det lækreste, de overhovedet har at byde på.

Friteret mad? – JA TAK!

Vi startede let ud med hjemmebagt foccaciabrød med tilhørende olivenolie … Og herefter kunne de egentlig bare være stoppet, for shit, det var lækkert!

Ikke desto mindre ankom første omgang alligevel til bordet, og her blev vi præsenteret for grillede kæmperejer, Jamón Iberico Cebo campo med grillet brød & tomat, grillede artiskokker med persille og citron, friterede blæksprutte og … friterede sardiner med grillet citron og aïoli.

Trods kun at være “forretten”, så var alle serveringer virkelig spændende og helt ufattelig velsmagende – ikke at vi havde forventet andet med det “bagland”, men ret hurtigt blev vi altså bekræftet i, at der også på Roxana kun serveres det bedste af det bedste.

Nogle af retterne kræver selvfølgelig, at du er mad-modig – og så skal du altså heller ikke være bange for at få fedtede fingre, når du aflægger Roxana et besøg.

Retterne lægger nemlig i høj grad op til, at man indtager dem med kløerne, hvilket egentlig blot er med til at understrege, at du på Roxana får en madoplevelse … og i høj grad selv er med til at bestemme, hvor autentisk, det skal være.

Til menuen fik vi desuden Roxanas hjemmelavede juicemenu, som vi i den grad kan anbefale, hvis du ønsker at køre aftenen alkoholfri.

Klassisk, men innovativt

Næste omgang ankom til bordet, og denne gang stod den på Ceviche af vesterhavsfisk med grape, løg & ristede mandler – grillet blæksprutte med citron, olivenolie og romesco sauce – kroketter af kartoffel med Iberico-skinke samt hvide asparges med hjertesalat, ramsløg og manchego.

Der er en første gang for alting, og for vores vedkommende blev dette også første gang vi nogensinde smagte de retter, der blev serveret.

Og det er det fantastiske ved et sted som Roxana: Retterne er i og for sig ret klassiske, men samtidig også innovative.

Det vil sige, at du sagtens kan sidde og kigge på menukortet og tænke “Dét kan jeg ikke lide!” – men det kan du i virkeligheden slet ikke vide, før du har prøvet det.

Alle sanser kom i spil

Trods allerede at have indtaget hvad der i maven føltes som hele Spanien, ankom de næste serveringer til bordet:

“Pluma iberico” med peber & fermentet hvidløg – grillet kål med trompehatte, chorizo & aromatisk sauce samt Roxana Salat med tomat, mango, pinjekerner & mynte.

Endnu engang sørgede retterne for, at alle sanser kom i spil og man kunne med sin borddame (… eller herre) snakke længe om de mange forskellige smage, konsistenser og sammensætning af råvarer.

Kødet var så mørt, at det smeltede på tungen, og selvom vi efterhånden var ved at være godt mætte, kunne vi på ingen måde få os til at levne så meget som en krumme.

Torrijas – en opgraderet brunsviger

Vores mavesække var efterhånden på overarbejde, men selvfølgelig siger vi ikke nej til dessert. Slet ikke, når det er noget så sexet som Torrijas (sukkerristet brød med vaniljecreme) og sorbete med blodappelsin, hvid chokolade og knas.

Okay, truth to be told: Vi havde aldrig prøvet Torrijas i vores liv, så da serveringen ankom til bordet var første tanke egentlig: “Er der virkelig flæskesteg til dessert?”.

Svaret på vores uvidende spørgsmål var et rungende nej, for i stedet for smagen af gris, vil vi i stedet sammenligne Torrijas med en opgraderet udgave af brunsviger.

Og om brunsviger bliver bedre af at dyppe det i vaniljecreme? Jep. I den grad.

Måske kunne torrijas godt gå hen at blive kvalmende i længden, men det nåede vi ikke at overveje, da det hele jo kunne “skylles ned” med en omgang fuldstændig fantastisk is-dessert.

En fuldstændig perfekt afslutning på en fuldstændig outstanding aften, der dog endte med, at vi næsten måtte kravle derfra af ren og skær mæthed.

Er du lidt lettere på tå end os, så kan du fortsætte aftenen (eller starte den) i Roxanas tilstødende lokaler, hvor både diskokuglen og musikken er tændt.