Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gå på skattejagt: Kæmpe Retro- og vintagemarkeder rammer igen Aalborg

Af Michael Qureshi
Fra RETROGULD markedet
Fra RETROGULD markedet

Over 6.000 på Facebook har markeret sig “interesseret” eller “deltager”.

Hvis man kender lidt til Facebook, og hvor mange begivenheder vi efterhånden eksponeres på det store sociale medie, så vil man vide, at det er ret mange mennesker, som synes, det lyder spændende.

RETROGULD og HELLO VINTAGE er da også spændende.

Sidste år fyldte de Aalborg Kongres & Kultur Center med tusinder af shoppelystne aalborgensere, da de afholdt markederne to gange i løbet af 2018.

Nu rammer de to store markeder igen Aalborg under samme tag i den kommende weekend lørdag d. 9. marts og søndag d. 10. marts.

Det er to forskellige koncepter men hvor der er mange synergier.

Toppen af genbrugsinteriør

RETROGULD er toppen af genbrugsinteriør – alle nye varer er frasorteret, og der er lagt ekstra fokus på, at det udelukkende er genbrugsguld, man kan finde på de mange stande.

Det bliver med andre ord et overflødighedshorn på 2500 m2 af godter til boligen og klædeskabet.

Hello Vintage er et fantastisk vintage-modemarked, hvor der betales efter vægt.

Prisen er 200 kroner pr. kilo tøj, og konceptet svarer til bland-selv-slik, hvor man udvælger sine favoritter og betaler for det præcise antal gram.

To koncepter der virkelig har fået fat i flere af landets største byer, og i Aalborg elsker man også at gøre et kup.

Besøgende kan gå på skattejagt

Omkring RETROGULD fortæller arrangørerne;

“Der er så mange interiørmærker i dag, der er tilbage og låne lidt inspiration fra fortiden.

I modebranchen har det været et fact i mange år, men på det seneste er altså også interiørbranchen fulgt efter.

Det kan da godt ærgre mig, at man kan finde en ”knock-off” i de masseproducerede interiørbrands, når man kan finde de originale inspirationskilder på RetroGuld, oftest til den halve pris, og med dobbelt op på nerve og sjæl i forhold til det masseproducerede,” siger Louise Trillingsgaard, kvinden bag RetroGuld-markederne.

De besøgende på markedet kan gå på skattejagt i den skønneste keramik, perfekte vintagekjoler, farverige retrolamper eller det smadrede industri-look.

Banker indretter-hjertet for genbrugsguld, er det et mekka at dykke ned i de mange ting i retro, antik, romantisk landstil, samlerobjekter, legetøj, vintagemode og industrielt interiør for enhver smag og pengepung.

 RetroGuld opfordrer både arrangører og udstillere til, at de besøgende skal finde sin helt egen stil ud fra alle de looks, materialer og teksturer, vedkommende kan lide. De hjælper derfor også gerne på markedet med at inspirere og finde frem til et personligt udtryk.

Omdanner trends til secondhand mode

Samtidig med RetroGuld kan de besøgende om lørdagen smutte forbi Hello Vintage.

“Efter mange år i mode- og servicebranchen har vi konstant en finger på pulsen med, hvad der rører sig på den danske modescene. Vi omdanner trends til secondhand-mode og køber matchende varer hjem.

De besøgende finder derfor ikke en hal fyldt med hardcore retro, flowerpower klædud-kjoler, men til gengæld en nøje afstemt trendhal, der selvfølgelig er kombineret med smukke og sprælske vintagekjoler,” fortæller arrangør Frederik Trillingsgaard.

Hvad: RETROGULD- og Hello Vintage markeder
Hvornår: Lørdag d. 9. marts og søndag d. 10. marts kl. 10-16
Hvor: AKKC
Entré 40 kr. for begge markeder

Du kan se Facebook-begivenheden her

Del artikel

Andre læser også