Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Revet væk: TikTok-fænomen sælges i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Det er sjældent, at der på verdensplan har været så stor hype omkring en drik, men det er lige præcis, hvad der er sket med læskedrikken Prime, som superstjernerne Logan Paul og KSI står bag.

På det sociale medie TikTok er det lige nu den største trend at få fingrene i den ekstremt efterspurgte drik. I eksempelvis Storbritannien står unge i kø og overnatter foran supermarkeder, når der kommer nye forsyninger af Prime hjem.

I København er der startet slåskampe for at få fat i dem. Vi håber ikke, at vi her på redaktionen opfordrer til nogle af delene, men i skrivende stund kan du faktisk få fingrene i dem lige her i Aalborg.

Købte dem for sjov

Det er hos ingen ringere end 123Marked i Algade, at der lige nu er de hypede Prime på hylderne, men du skal være hurtig.

Indehaverne af 123Marked fortæller til MigogAalborg, at de i lørdags fik en gigantisk palle energidrikke hjem, og allerede nu er de tæt på at være udsolgt.

“Vi havde indkøbt for 46.000 kr. Prime. Vi tjener selv kun 10 kr. pr. flaske, så det var simpelthen bare for sjov skyld,” fortæller de. 123Marked har solgt både den blå, grønne og røde, og den blå er allerede forsvundet fra hylderne.

Vild pris – ikke så vild smag

Energidrikkene er som sagt helt ekstremt hypede, og prisen er da også herefter. Én enkelt energidrik koster nemlig 85 kr., og du kan vælge at tredoble for 250 kr.

Rent smagsmæssigt skulle der ikke være det store at juble over i forhold til lignende drikke på markedet – så det er simpelthen branding af drikkene og det faktum, at de er så svære at få fat i, der har skabt den ekstreme efterspørgsel.

123Marked er ikke sikre på, om de nogensinde får muligheden for at importere Prime igen, så du skal være virkelig hurtig, hvis du vil være med på bølgen.

Del artikel

Andre læser også