Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop meldt ud på pressemøde: Det er alvorligt i Aalborg

Af Michael Qureshi

Fredag formiddag blev der afholdt et pressemøde i Studenterhuset i Aalborgs midtby.

Her ønskede Aalborg Kommune, politiet og repræsentant for Jomfru Ane Gade om at orientere om den nuværende situation med smittetrykket i Aalborg.

Situationen er alvorlig, slog Jan Nielsen direktør i Aalborg Kommune fast.

“Vi har en udvikling i smitten, som er eksplosiv.

Vi er gået igennem incidens 150, som er første alvorlige punkt at passere. Vi er godt halvvejs på incidenstallet 300, som vil medføre, at hele Aalborg Kommune lukker ned.

Hvis vi dykker ned i tallene, så er 80% af de nysmittede i aldersgruppen 16-30 årige. Incidenstallet for de 15-19 årige er på 905 lige nu og har været oppe og runde de 1000.

De 20-24 årige følger godt med på et incidenstal på 770.

Det tegner et godt billede af, at det især er de unge, som bliver smittede, og det er bekymrende,” lød det fra Jan Nielsen.

Opfordrer til Checkpoint i Jomfru Ane Gade

Vor Frelsers Sogn er allerede lukket, og flere andre sogne er faretruende tæt på nedlukning.

Bliver først Aalborg Kommune lukket ned, så betyder det nedlukning af skoler, fritidstilbud, fitness, sundshedstilbud, detailhandel, restauranter, beværtninger med flere.

Henrik Foget Jensen, direktør for Zwei Grosse Bier Bar og repræsentant for Jomfru Ane Gade, havde en opfordring til myndighederne omkring folk i Jomfru Ane Gade.

“Vi er en udskældt branche lige nu.

Men jeg kan forsikre om, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vi følger alle retningslinjer. Vi er virkelig grundige med at tjekke Corona-pas og sikre, at vores gæster bærer mund og spritter af.

Men vi synes, det er underligt, at man kan komme i Jomfru Ane Gade uden et Corona-pas.

Vi risikerer jo at blande folk, der er blevet testet med dem der ikke er testet.

Derfor opfordrer vi myndighederne til, at man laver et checkpoint, så kun dem der har et gyldigt Corona-pas bliver lukket ind i Gaden,” lød det fra Henrik Foget Jensen.

Der blev også spurgt ind til om man ikke bare skulle lukke Jomfru Ane Gade ned.

“Vi synes, det er et alvorligt indgreb. Noget af det som også handler om at vende tilbage til det sociale liv, er jo også, at man kan få lov til at komme ud og feste.

Men vi opfordrer klart de unge til at lade sig teste yderligere, holde en mindre social gruppe på barer og beværtninger, holde afstand og virkelig tænke sig om.

Det går jo ud over os alle, hvis Aalborg Kommune igen skal lukke ned,” sagde Jan Nielsen.

Overvejer forslaget

Til det forslag, lød det fra politiet;

“Vi synes forslaget er relevant. Men vi er nødt til at sikre os, at det rent faktisk er lovligt at gøre.

Jomfru Ane Gade er en offentlig gade, og vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på det signal i at indhegne en offentlig gade,” sagde Henrik Skals, vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi.

Unge bruger sms-kæde til smitte

MigogAalborg er den seneste uge blevet bekendt med, at mange unge bruger sms-kæder, hvis en i vennekredsen er blevet smittet med Corona.

Så opsøger mange selv den smittede.

Hvis man er blevet smittet med Corona, så erklæres man nemlig “immun” og behøver ikke at testes for et gyldigt Corona-pas.

“Vi har også hørt rygterne, og vi må bare sige, at det er absolut ikke noget at spøge med.

Det er ens helbred, og Corona kan få store konsekvenser for ens helbred, så det er absolut noget vi ser alvorligt på,” sagde Jan Nielsen, kommunedirektør i Aalborg Kommune.

Del artikel

Andre læser også