Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis sundere: Populær madblogger fra Aalborg udgiver nu sin egen app

Af Anne Raunkjær

Instagram- og madbloggeren Almedina B. Boskailo fra Aalborg lancerer i dag sin nye mad-app, som går under navnet Sundinspiration.

For et engangsbeløb på 49 kr. får man fuld adgang til hele app’en.

Med nye opskrifter som opdateres hver uge, får man en masse lækre opskrifter på sundere alternativer til hverdagens mad og desserter, uden raffineret sukker og gluten.

Med dens enkle løsninger, kan man søge på forskellige retter eller enkelte ord.

Det vil sige, har man lyst til noget med kylling, søger man blot på det og alle retter med kylling viser sig på skærmen. Har man derimod mange bananer liggende, kan man søge på bananer.

Rettet mod dem der vil ændre madvaner og spise sundere

Der er billeder ud for hvert ret, så man ikke skal klikke sig igennem en masse links for, at se hvordan retterne ser ud.

Det er opskrifter, alle kan være med på, uanset hvilken madtrend man følger eller om man blot vil ændre livsstil og begynde at spise lidt sundere.

Der er noget for enhver smag. Lige fra vegetarer, veganere, diabetikere, glutenallergikere til børn som voksne.  Men specielt for dem, der vil ændre deres madvaner og spise sundere.

Spis sundere: Populær madblogger fra Aalborg udgiver nu sin egen app

På Instagram har hun knap 29.000 følgere og høj interaktion på sine opslag.

Det er vigtigt for bloggeren ikke at begrænse sine følgere med madplaner. App’en skal derfor fungere som en inspirations-app.

“Det vigtigste for mig, er at kunne gøre hverdagen nemmere for de mennesker, der enten vil leve sundere eller har mod på at ændre livsstil. Men det skal ikke være sådan, at jeg skal guide nogen igennem noget. Folk skal selv bestemme, hvad de har lyst til at spise og hvornår. Jeg vil ikke begrænse folk, blot inspirere.

Det handler derfor mere om sundhed og velvære end om at tabe sig og følge strikse planer. Det synes jeg er vigtigt”

Får et godt overblik hele tiden i app’en

I app’en er der forskellige funktioner herunder, store indbydende billeder, søgefunktion, indkøbsliste, markering af favoritter, kategorier, info-sektion med information omkring opskrifterne.

Når man går ind på en opskrift, er siden opdelt i fire kategorier: introduktion ingredienslisten, fremgangsmåden og indkøbsliste.

Det specielle ved indkøbslisten er at man med sin finger, kan strege de ingredienser over, som man allerede har i sit køkken. Det vil sige at man har mulighed for hele tiden at have overblik over, hvad man har og ikke har, når man skal ud og handle ind.

Almedina har allerede udgivet to kogebøger, men med app’en synes hun, at hun tager det et skridt videre idet man her, har mulighed for at have en virtuel kogebog med sig over alt.

Man kan også, som på Instagram, lave favoritter så man nemt kan finde de opskrifter man kan lide og gerne vil gemme.

Den ambitiøse instagram-blogger er meget spændt på, at se, hvordan folk vil tage imod den nye app og glæder sig til at vise folk hvad den kan.

Den kan hentes for et engangsbeløb på 49 kroner via app-store her.

Man kan også søge på Sund Inspiration de andre steder, hvor man normalt henter apps

Del artikel

Andre læser også