Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste chance: Her får du byens vildeste påskekager

Af Stine Kjølby Christensen

Påsken står for alvor for døren, men modsat i for eksempel vinterferien, holder store dele af byen lukket i helligdagene.

Derfor er det altså ved at være sidste chance, hvis du skal prøve nogle af de mange påskelækkerier, Aalborgs bagere og caféer har at byde på i anledning af højtiden.

Vi har samlet de bedste lige her.

Behag din Smag

Hos Behag Din Smag er man efterhånden kendt for at lave cheesecakes, der passer til sæsonen – så selvfølgelig er der også en påske-cheesecake.

Cheesecaken kommer med Bastogne-kiksebund, masser af citron og hjemmelavet lemoncurd på toppen.

Den er naturligvis hjemmelavet lige fra top til bund, og er du generelt til den legendariske og bløde kage, så bliver du ikke skuffet.

Den smager simpelthen forrygende, og som den ene i testpanelet sagde efter 11. bid:

“Jeg ved, at jeg kommer til at fortryde det bagefter … Men det er det hele værd.”

Et stykke cheesecake koster 44 kr., og så supplerer du naturligvis op med en god kop kaffe.

Sidste chance: Her får du byens vildeste påskekager

Fru Ronne

Hos den lille specialbutik i Reberbansgade har man altså også fået lapperne i nogle særdeles gode sager.

Som altid er montrene spækket med særligt udvalgte kager – herunder de uimodståelige flødeboller og trøfler fra Chokoladekurven og Trøfleriet i Thy.

Trøfleriets stjerne er Skildpadde-trøflen, der er en lækker kombination af karamel og trøffelmasse, omgivet af gulfarvet hvid chokolade og pyntet med tivolidrys. Den slags påskeæg, vil man virkelig gerne have.

Påske-flødebollen fra Chokoladekurven byder på en havreflagebund dyppet i mørk chokolade, fyldt med vaniljeskum og passionsganache, og toppet med gulfarvet hvid chokolade og passionsdrys.

I morgen er sidste chance, hvis du vil have fingrene i dem.

Sidste chance: Her får du byens vildeste påskekager
Foto: Simone Kjølby Christensen

Fru Søgaard

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er kæmpe fans af flødebollerne fra Fru Søgaard.

Til påsken har de introduceret en helt ny variant: En gul kylling med hvid chokolade og lemoncurd.

Den nuttede kylling er dækket af chokolade og skum, men smagen af citrus og lemon er meget gennemtrængende, så det skal man selvfølgelig være vild med, hvis man har i sinde at hugge hovedet af hønen … eller kyllingen.

Men efter vores smagsløg, står det syrlige element helt perfekt til den sukkersøde og let bitre nøddebund og sikrer, at vi ikke bliver akut ramt af sukkerchok.

Sidste chance: Her får du byens vildeste påskekager

Meny i Kennedy Arkaden

MENY på J.F. Kennedys Plads er kendt for at være en af byens bedste supermarkeder, og deres eget bageri, forsynet af Mesterbageren i Støvring, skuffer heller ikke.

Bagerne i Støvring har igen i år været ekstra kreative og har skabt den legendariske KYLLE RYLLE.

Ved første øjekast ligner Kylle Ryllen egentlig bare en påskeudgave af den klassiske kajkage, men lad dig ikke narre.

For inde under påskefrakken af fondant, gemmer der sig den vildeste symfoni af en kage.

I bunden finder du, hvad der mest af alt ligner og smager af en hindbærsnitte. På toppen af den finder du en form for lagkagebund, inden kagen sluttes af med en smørcreme, som man kender det fra kajkagen.

Prisen for denne herlighed? 28 kr, og du finder den hos MENY i Kennedy Arkaden.

Sidste chance: Her får du byens vildeste påskekager
Foto: Simone Kjølby Christensen

Penny Lane

På Penny Lane elsker man også alle højtider. Og derfor kan du selvfølgelig også her fange en påskegodte af den helt dyre slags.

Her får du nemlig urimelige mængder af flødecreme, som gemmer på både karamelliseret ananas og lemoncurd, pakket ind i en Wales-bolle.

Påskebollens udtryk og mængden af flødeskum tryller en anelse fastelavnsstemning med ind i påsken, men twistet med lemoncurd passer perfekt ind i det påskegule citrontema, som vi har set går igen og igen denne påske.

Du får 1 stk. for 39 kr. og 2 for 70 kr.

Penny Lane har åbent både torsdag og fredag i påsken, hvis du skal imponere dine påskefrokostgæster med sådan en sag.

Sidste chance: Her får du byens vildeste påskekager

Del artikel

Andre læser også