Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt koncept kan blive stort i Aalborg: Nu har du altid en cykel i byen

Af Michael Qureshi

Airbnb for cykler. Eller Über for cykler. Kært barn har som bekendt mange navne.

Det handler om et koncept som går ud på, at dele cykler i større byer. Det eksisterer allerede i København og flere større europæiske byer. Nu er det kommet til Aalborg som den næste by i Danmark.

Det er Aalborg virksomheden BikeMedia, der gået sammen med Donkey Republic fra København. Ideen er, at man lejer en cykel gennem en app. Man booker cyklen gennem Donkey-appen, som så giver en muligheden for at låse cyklen op lige så mange gange, man ønsker gennem appen.

Nu vil man have mulighed for at cykle gennem byen og opleve de ting, man ønsker.

Cyklen skal herefter afleveres tilbage til den såkaldte ”hub”, hvor man lånte cyklen til at starte med. Her vil man trykke ”End rental” i appen, og cyklen vil nu blive låst og er ikke længere tilgængelig, før man igen booker en cykel.

Man behøver derfor ikke en nøgle til cyklen, da låsen er styret af appen, som fungerer på bluetooth ved de forskellige ”hubs”. Af den grund er det derfor også ideelt for turister, som måske ikke har internet-adgang, men kan benyttes sig af bluetooth.

migogaalborg.dk har snakket med Kenneth Pinsker, Partner og Salgschef i BikeMedia, for at høre mere om det spændende nye projekt.

Hvad er Donkey Bikes?

“Donkey Bikes er Airbnb for cykler, og cyklerne findes i hele Aalborg. Som lejer foregår det via en APP, fra at finde ud af hvor en cykel er placeret, til at betale for cykel lejen og låse/åbne cyklen. Vi har aftale med både hoteller og offentlige instanser omkring placeringer af forskellige cykel hubs.”

Donkey Bikes

Hvorfor er det genialt?

“Det gør cykeludlejning nemmere for både turister og cykel butikkerne. Lejerne behøver ikke at komme indenfor butikkernes åbningstid for at afhente eller levere cyklerne. Derudover er betaling og nøgle også elektronisk.”

Er der andre byer, der har sådan et koncept?

“Konceptet er startet i KBH, men er allerede spredt til mange forskellige lande, men Aalborg bliver den anden større by efter København, som får Donkey bikes i Danmark.”

Hvad er ambitionerne med projektet?

“Ambitionen er at stå for alt cykel udlejning i Aalborg og blive etableret som Aalborgs nye by-cykel system.”

Hvorfor kan det blive en succes i Aalborg?

“Det kan blive en succes, fordi vi ikke har by-cykler i Aalborg og ikke nogle større cykel udlejnings forretninger, samtidig med at der kommer rigtig mange turister til byen hvert år.”

Hvad har responsen været på det?

“Responsen har været god, dog kunne der godt bruges lidt mere dialog med kommunen.”

Hvad er næste skridt?

“Næste skridt er at få 100 Donkey Bikes på gaden til sæsonen 2017 (maj 2017)”

Nyt koncept kan blive stort i Aalborg: Nu har du altid en cykel i byen
Donkey Bikes stående ved Nytorv

De første 20 cykler er allerede på gaden. De kan findes ved de såkaldte ”Donkey Hubs”, som er placeret ved blandt andet First Hotel ved Havnen i Aalborg og Cabinn ved Friis. BikeMedia og Donkey Republic har planer om at udvide lokationerne til også at inkludere offentlige steder som Nytorv, Banegården og Universitetsområder.

Det vil også være muligt for annoncører at få reklameplads på cyklerne, som vil blive en del af Aalborgs bybillede.

Man har fra Donkey Republic og BikeMedias side forsøgt at komme i tale med kommunen om at benytte kommunens tidligere by-cykelstativer, men der har endnu ikke været mulighed for dialog.

Det bliver spændende at se, om dele-cyklen bliver lige så populær i Aalborg, som den har været i andre storbyer som København, Göteborg og Barcelona.

Del artikel

Andre læser også