Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter krav om lukning af Gaden: Indfører selv nye regler om Coronapas

Af Michael Qureshi

Efter Budolfi Sogn midt i Aalborg søndag kom under nedlukning har der været stort fokus på Jomfru Ane Gade i både lokale men også nationale medier.

For hvorfor er det, at man skal lukke skoler, museer, idrætsliv ned men ikke barer i Danmarks største festgade, hvor de unge samles?

80 procent af de nysmittede er mellem 16-30 år, og i går åbnede endda to nye testcentre i Aalborg primært målrettet den aldersgruppe.

Men lovmæssigt har Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune hænderne på ryggen i forhold til Gaden. De kan ikke gennemtvinge en nedlukning, og politiet ønsker heller ikke at indsætte opholdsforbud.

Vil også kræve Coronapas ved udendørs servering

Men nu har en stor del af Gadens restauratører og indehavere af barerne indført et nyt krav på eget initiativ. De vil kræve, at man har et gyldigt Coronapas selv ved udendørs servering.

Det gælder alle REKOM’s steder samt Zwei Grosse Bier Bar.

Det skriver TV 2 Nord.

Det er ellers ikke et krav fra myndighedernes side.

“Vi vil rigtig være en del af løsningen.

Derfor har vi også sagt til politiet og andre relevante myndigheder, at vi gerne vil være med til at hjælpe.

Fra tirsdag vil vi sammen med vores kolleger fra Zwei Grosse Bier Bar gøre sådan, at man skal også have et Coronapas ved udendørs servering,” siger Kristoffer Hjort Storm, som er PR- og marketingschef hos REKOM samt viceborgmester i Aalborg til TV 2 Nord.

Ville have checkpoints

I fredags kom Henrik Foget Jensen fra Zwei Grosse Bier Bar ellers med en opfordring til, at man spærrede Gaden af og lavede checkpoints i hver ende, hvor man skulle have gyldigt Coronapas for at komme i Gaden.

“Problemet er, at vi blander dem der er testet, og dem som ikke har Coronapas. Det ville svare til, at man på stadion bad den ene sektion om at have et Coronapas og så det andet behøvede ikke.

Og i pausen kunne de så stå i samme kø til fadøl og pølser. Det giver ingen mening,” sagde Henrik Foget Jensen.

Nordjyllands Politi meldte siden ud, at man ikke havde lovhjemmel til at gøre dette.

Men nu har en stor del af de populære barer og beværtninger i Gaden altså selv indført denne løsning, som gælder fra tirsdag d. 1. juni.

Del artikel

Andre læser også