Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kalder alle vandhunde: Her er de nye regler i Aalborgs svømmehaller

Af Michael Qureshi

De mange aalborgensere, som har savnet en svømmetur, behøver ikke vente meget længere.

Torsdag slog de fleste svømmehaller i Aalborg og Nørresundby dørene op til deres savnede badende gæster.

Det er efterhånden længe siden, at det har været muligt at besøge en af Aalborg svømmehaller.

Godt nok er Vestre Fjordpark åbnet igen, men temperaturerne har nok gjort, at de fleste har foretrukket ventet på genåbningen af de indendørs bassiner.

De tre primære svømmehaller i Aalborg-området åbnede i torsdags.

Der er dog nogle vigtige punkter, man skal være opmærksom på, hvis man vil i svømmehallen eksempelvis her weekenden.

Gigantium Vand- og Wellness faciliteter

CORONAPAS samt ID skal fremvises af personer over 18 år, for at få adgang til Gigantium Vand & Wellness. Coronapasset er følgende dokumentation:

  • Du er færdigvaccineret
  • Du har haft corona inden for de seneste 14-180 dage
  • Du er testet negativ inden for de seneste 72 timer

Haraldslund Svømmebad

Gæster på 15 år og derover, skal fremvise gyldigt coronapas samt ID ved indgangen til Haraldslund. Coronapasset er følgende dokumentation:

  • Du er færdigvaccineret
  • Du har haft corona indenfor de seneste 14 – 180 dage
  • Du er testet negativ indenfor de sidste 72 timer fra testtagnings-tidspunktet.

Chip-armbånd er suspenderet indtil videre, så du vil modtage en papirbillet når du køber endagsbillet

Du skal selv rengøre dit skab og nøgle før og efter brug. Der er desinficerende middel tilgængeligt i omklædningsrummene.

Svømmeland Nørresundby

Gigantium Svømmeland har derudover sat nogle ord på i forhold til Covid-19 og svømmehaller;

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen grund til bekymring i forhold til at færdes i klorvand.

Corona-smitte overføres ikke via klorvand. Og hvis svømmere rammer hinanden i vandet med arme eller ben eksempelvis, vil det heller ikke på nogen måde udgøre en smittefare.

Hold afstand udenfor bassinerne

Der, hvor smitten kan overføres fra en smittet person til andre, er, når man står tæt på hinanden på bassinkanten/sidder tæt på sæder langs bassinet eller står tæt på hinanden i omklædningsrummet.

Fysisk berøring og eksempelvis samtale tæt på hinanden, hvor man risikerer at ånde på hinanden, kan overføre smitte.

Del artikel

Andre læser også