Slår rekorder: Ny Halloween-gyser skræmmer livet af folk i biografen

Skrevet af: Michael Qureshi

Det er på onsdag d. 31. oktober, at Halloween indtager landet.

Hvor det i USA er en tradition, at både voksne og børn virkelig gør noget ud af uhyggen, så er det i Danmark mest børnene, som får en ekstra dag på året, hvor de kan tigge slik.

Men hvis du ikke skal ud og råbe “slik eller ballade”, så er her et ganske andet gyseligt alternativ.

Lige nu kører den spritnye Halloween-film i biograferne verden over, hvilket selvfølgelig også gælder Nordisk Film Biograferne i City Syd og Kennedy Arkaden.

Elsker man et godt gys, så tyder det på, at den nye film “Halloween” er værd at tage ind og se.

Ifølge et af verdens største netmedier LadBible er den så uhyggelig, at flere biografgængere simpelthen har tisset i bukserne af skræk midt i biografsalen.

Seriemorderen Michael Myers

Halloween bygger på filmen fra 1978 af samme navn.

Det er historien om seriemorderen Michael Myers, som dræbte en række teenagere til Halloween.

I denne nye film følger vi Michael Myers, der er brudt ud af fængslet og nu er tilbage for at dræbe Laurie Strodes (spillet af Jamie Lee Curtis), som var eneste overlevende fra massakren i 1978.

Der har været flere forsøg på at lave nye versioner af Halloween-filmen, men ingen af dem kommer ifølge anmelderne i nærheden af denne 2018-version.

Anmeldere og brugere roser filmen

På det store filmsite Rotten Tomatoes scorer Halloween også højt med 79% fra anmelderne og 76% fra brugerne, hvor 100% er topkarakter.

I USA har den allerede slået rekorder i Halloween-serien, hvor den efter kort tid havde indtjent over 110 mio. dollars.

På sociale medier har flere begejstrede bio-gængere skrevet om, hvordan de både fik våde pletter i bukserne samt ikke længere tør at sove med lyset slukket om natten efter de har set Halloween.

Du kan tjekke billet-info på Halloween her  – og den går selvfølgelig også andre dage end på selve Halloween-aftenen 31. oktober

Se traileren for gyseren herunder

Stor redningsaktion her til morgen: Rådyr reddet op af Limfjorden

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Nordjyllands Beredskab
Foto: Nordjyllands Beredskab

I går aften kunne vi berette, at Nordjyllands Politi var nødt til at rykke ud i Limfjordstunnelen, da en mand simpelthen kom gående med sin cykel i sydgående retning. Den historie kan du læse lige her.

Her til morgen var det så et andet sted i Limfjorden, at der var kommet en på afveje.

Tidligt tirsdag morgen, kl. 06.30, blev Nordjylland Beredskab nemlig kaldt ud til en noget speciel redningsaktion. Det bekræfter de over for MigogAalborg.

Klokken cirka 06.30 blev der observeret et svømmende rådyr i området mellem Musikkens Hus og Stigsborg Brygge, som faktisk er ret tæt på selvsamme område, hvor der lige nu plasker en delfin rundt.

Men som en vaskeægte Disney-historie endte det hele lykkeligt.

Foto: Nordjyllands Beredskab

Da MigogAalborg kontaktede Nordjylland Beredskab var beredskabsmester René Jensen netop færdig med dagens vagt, men til TV2 Nord siger han:

“Så snart vi kommer i land, sætter vi rådyret fri på det grønne græs ved bådlauget. Vi kan ikke køre det længere op i skoven, for det var aggressivt og bare gerne ville afsted.

Det rystede også og var skræmt oven på oplevelsen, men det så ud til at have det godt og havde ikke taget skade.”

Burger Week hos Bogø

Sammen med Bogø laver vi her på MigogAalborg Burger Week – den løber fra 1. – 7. juni. Få en valgfri burger fra menukortet, fritter og dip til 50 kr. (plus billetgebyr) – læs mere og bestil her

Flyv til København for 299 kr.: DAT sætter “Først til Mølle” billetter til salg i dag

Skrevet af: Michael Qureshi

Som vi kunne fortælle forleden, så starter det danske regionale flyselskab DAT med at flyve på den populære indenrigsrute Aalborg-København fra mandag d. 8. juni.

Flyselskabet tilbyder allerede billige billetter på ruten fra 399 kr. hver vej, og i dag tirsdag d. 2. juni starter de så med et helt vildt tilbud.

Den første tirsdag i hver måned kører man nemlig med kampagnen -´Først til mølle´, og klokken 12.00 i dag sætter man altså et antal billetter til salg for en særdeles skarp pris.

Gælder både København og Bornholm

Det gælder faktisk både til København og Bornholm fra Aalborg, og i anledning af åbningen af København-ruten sættes ekstra mange billige billetter i salg.

“Alle vores billetter på alle vores ruter i Danmark bliver sat til salg for kun 299,- DKK per vej.

Idet juni er første måned på vores nye rute mellem Aalborg og København, sætter vi ekstra mange billetter til salg i dag til ’Først til mølle.’” udtaler DAT’s direktør Jesper Rungholm til MigogAalborg.

Han tilføjer;

“Men du skal være hurtig, da vi normalt har udsolgt, allerede en time efter de bliver sat til salg klokken 12 middag samme dag.”

Køb nu – og flyv næste måned

DAT’s Først til mølle billetter gælder for den efterfølgende måned. – Dvs. billetter du køber i juni, er gældende for juli måned.

Da det ser ud til at de danske grænser er lukket henover sommeren, er det en oplagt mulighed at få fingre i ekstremt billige billetter til København, eller Danmarks ferieø nummer 1, Bornholm!

Her flyver DAT nemlig også til direkte til fra Aalborg hele sommeren.

Sid klar ved tasterne klokken 12.00 i dag og klik ind her på dat.dk for de helt særlige billige billetter.

Burger Week hos Bogø

Sammen med Bogø laver vi her på MigogAalborg Burger Week – den løber fra 1. – 7. juni. Få en valgfri burger fra menukortet, fritter og dip til 50 kr. (plus billetgebyr) – læs mere og bestil her

Kom på afveje: Mand kom gående med sin cykel i Limfjordstunnelen

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Kim Matthai Leland
Foto: Kim Matthai Leland

Det er ikke hver dag, at politiet må kaldes ud til en person, der går midt i Limfjordstunnelen.

Men det skete her 2. pinsedag til aften. Først blev det meldt ud på Vejdirektoratets side, at bilister skulle være opmærksomme på en person, der gik i tunnelen.

Nu bekræfter Nordjyllands Politi overfor Nordjyske, at man rykkede ud til en gående person i Limfjordstunnelen. Manden kom simpelthen gående med sin cykel i sydgående retning.

Var ikke beruset

Politiet måtte først dirigere trafikken over i det andet tunnelrør, før de kunne sende betjente afsted ind for at standse manden.

“Hvordan dælen han er endt dernede, kunne vi godt tænke os at vide, for det kunne jo være endt i noget værre noget,” siger vagtchef Per Jørgensen til Nordjyske.

Politiet fortæller desuden, at manden ikke var beruset.

Generelt har det ellers været en stille 2. pinsedag for Nordjyllands Politi. På Twitter har de lagt adskillige opslag lige fra Aalborg, Frederikshavn og Skagen.

Mange har været ude og nyde det gode vejr, men folk har været gode til at holde afstand og udvise hensyn, oplyser Nordjyllands Politi.

Burger Week hos Bogø

Sammen med Bogø laver vi her på MigogAalborg Burger Week – den løber fra 1. – 7. juni. Få en valgfri burger fra menukortet, fritter og dip til 50 kr. (plus billetgebyr) – læs mere og bestil her