Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Noget helt særligt: Anerkendt streetart-kunstner laver nyt gavlmaleri i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Nu er der godt nyt til alle os, der elsker at kigge på de smukke gavlmalerier, der pryder mange af Aalborgs bygninger.

Lørdag den 4. februar inviterer Kirk Gallery i Danmarksgade 8 nemlig til årets første gavlmaleri samt gruppeudstilling med 10 førende internationale kunstnere inden for moderne abstraktion.

Det er den italienske streetart-kunstner SODA, som til ferniseringen vil være i gang med årets første gavlmaleri lige overfor galleriet, som man vil kunne følge tilblivelsen af til ferniseringen.

Den internationalt anerkendte kunstner vil besøge Aalborg i fem dage. Man vil kunne se ham i arbejde og høre ham fortælle om sit arbejde til ferniseringen kl. 12.30 den 4. februar

Noget helt særligt: Anerkendt streetart-kunstner laver nyt gavlmaleri i midtbyen

Kendt i hele verden

SODA (Alan De Cecco) er kendt verden over for sine exceptionelle abstrakte graffitiværker, der stimulerer beskuerens syn ved at fokusere beskuerens opmærksomhed på afstand.

Hans minimalistiske kunstværker minder om værker lavet af de bedste Kinetic- og Op-kunstmestre, idet SODA bruger sorte og hvide former og en enestående skyggeteknik til at skabe en illusion af tredimensionel overflade.

Til ferniseringen vil man samtidig kunne møde den danske abstrakte kunstner Rikke Bjørn.

Rikke Bjørn bor og arbejder i København og debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling (KS19) i 2019 og har siden udstillet på gallerier og udstillingssteder i ind- og udland.

Rikke Bjørn arbejder med konkret kunst, hvor hun udforsker tematikker både i farve, flade og form og modtog i 2019 en ærespris på den censurerede galleriudstilling BIG Awards på Cage Gallery i Barcelona. 

Man vil hermed både på gavl og lærred kunne opleve live-optræden og mange nye kunstnere i galleriet.

Udstillingsperiode: 4. – 25. februar

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også