Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Borgmester: Nedlukninger påvirker også mange i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det er historiske tider i Nordjylland lige nu.

Torsdag meldte statsminister Mette Frederiksen radikale restriktioner på bevægelsesfriheden ud i syv nordjyske kommuner heraf flere nabokommuner til Aalborg.

Der er tale om Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland.

Selv om Aalborg Kommune på papiret går fri, så kommer de nye restriktioner også til at påvirke dagligdagen for rigtig mange, der har deres dagligdag i Aalborg-området.

Rammer 27.000 i dagligdagen

Helt konkret rammer det 27.000 mennesker som nu må ændre deres arbejdsrutine de kommende fire uger. Det fortæller Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

“Vi hænger jo sammen i Nordjylland på kryds og tværs, og mange kan nu ikke besøge hinanden eller komme på arbejde i den næste lange tid.

Det er rigtig mange mennesker det handler om. Bare i Aalborg Kommune pendler 27.000 mennesker ind og ud for at gå på arbejde.

* 10.537 Aalborgensere pendler til job i en af de berørte kommuner

* 16.744 borgere i de berørte kommuner pendler til job i Aalborg

Det kommer til at blive en stor udfordring for vores erhvervsliv og de berørte mennesker,” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.

Borgmester: Nedlukninger påvirker også mange i Aalborg
På sociale medier forsøger man at finde smilet frem for den alvorlige situation

Vil gøre alt for at hjælpe

Aalborgs borgmester slår også fast, at man vil gøre alt for at hjælpe de berørte virksomheder i en svær tid.

“Business Aalborg og Jobcenter Aalborg vil vi gøre alt for at hjælpe virksomheder der kommer i bekneb. Lad os håbe at vi i fællesskab hurtigt kan få slået den nye virusmutation ned, og i det hele taget hjælpe hinanden bedst muligt igennem denne svære tid,” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.

Der er også mange familier, som påvirkes af de nedlukningerne. Et meget konkret eksempel er Pernille Mørch Kristensen, som B.T. har talt med.

Hun bor i Aalborg med sin knap 1-årige datter, mens datterens far bor i Jammerbugt Kommune, hvor man altså ikke må rejse ind og ud af.

“Hun plejede at se sin far tre gange om ugen her, og vi var netop startet op på, at hun skulle hjem til ham, men nu er det usikkert, om hun kan se ham den næste måned.

På pressemødet sagde de, at man ikke skulle rejse ind og ud af kommunerne med mindre, man har et uopsætteligt ærinde. For os føles det uopsætteligt, at min datter kan se sin far, men det er det, der er svært, for hvis alle pludselig synes, deres ærinde er uopsætteligt, så dur det jo ikke, og hvor går grænsen?,” siger Pernille Mørch Kristensen til B.T.

Restauranter rammes også

Myndighederne har gjort det klart, at man ikke kommer til at lave kontroller og vejspærringer imellem de berørte kommuner, men man håber og forventer, at nordjyderne følger restriktionerne ansvarligt.

Bryghuset Vendia ejer har også Bistro V i både Aalborg og Hjørring. Her giver de nye nedlukninger også dybe panderynker for hverdagen i Aalborg.

“Jeg har personale i Hjørring, som kommer fra Aalborg, som jeg må hjemsende. Desuden har vi personale herfra, som arbejder på Bistro V i Aalborg. Så nu skal formiddagen bruges på at finde ud af, hvordan vi løser disse udfordringer,” siger indehaver Kristian Rise til TV2 News.

Simon Kvist Bjerre er medindehaver af populære Alimentum i Aalborg men bor i Hjørring. Han skriver fredag morgen, at han nu ikke kan komme til sin egen restaurant den kommende måned.

“Ses til december, pas godt på mine kolleger,” skriver han på Facebook.

Del artikel

Andre læser også