Mulighed for historisk resultat: Aalborg Håndbold sikrer stærkt udgangspunkt

Herrerne fra Aalborg Håndbold har her til aften sikret sig en sejr på 5 mål mod verdensstjernerne fra Flensburg Handewitt i første kamp af to Champions League-kvartfinaler.
I en tæt spillet kamp formåede Aalborg Håndbold at holde sig foran næsten hele kampen lige indtil, at de til sidst trak fra tyskerne og vandt med 5 mål og et slutresultat på 26-21.
Sejren og det flotte udgangspunkt skyldes især storspil af den svenske målmand, Michael Aggefors, i Aalborg-målet.
Kan skrive sig i historiebøgerne
Den 19. maj spilles returkampen i Tyskland, og Aalborg har altså nu et mildest talt fantastisk udgangspunkt for at blive blot andet danske herrehåndboldhold nogensinde til at ende i det forjættede land; Champions League Final 4.
Dette er ikke sket siden AG København præsterede det tilbage i 2012.
Et hold som Aalborg Håndbold med seneste storsatsninger stensikkert vil blive sammenlignet meget med i de næste mange år.
Fremtiden ser altså lys ud for den aalborgensiske håndboldklub, der også for nyligt har afsløret, at de får Mikkel Hansen og Aron Pálmarsson på holdet.