Motorvejen er spærret: Uheld i Limfjordstunnelen rammer morgentrafikken

Et uheld på E45 i sydlig retning i Limfjordstunnelen skaber fredag morgen lange køer på motorvejen.
Både politi og redningsmandskab er på stedet, men der er klokken 7.40 igen ryddet op.
Vejdirektoratet skrev tidligere, at E45 var spærret fra Nørresundby i retning mod Aalborg C, og at oprydningsarbejdet tidligst var afsluttet klokken 7.55.
Men noget tyder på, at man igen har fået begge spor åbne, der er dog stadig kødannelse og der ventes en forlænget rejsetid på op til 20 minutter.
Vi har haft et færdselsuheld i Limfjordstunnellen hvor en personbil har ramt siden af tunnellen. Uheldet sket pga. for tæt kørsel. Pt. ingen alvorlig tilskadekomst. Alle spor er igen farbare. #Politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) March 26, 2021
Normal trafik forventes efter myldretiden.
Rammer morgentrafikken
Ulykken rammer det værst tænkelige tidspunkt i netop den retning, da mange kører ind på arbejde i Aalborg nordfra.
Så hvis man er på vej til Aalborg, så bør man lige overveje at køre over Limfjordsbroen.
Her kan der også være kaotiske tilstande, da man er i gang med et vejarbejde ved Vesterbro, som gør, at der kun er et spor farbart ved Vesterbro/Borgergade krydset.
Opdateres