Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af stjernestøv: Kæmpe Oscarshow i Kennedy Arkaden

Af Emil Kjær Jørgensen

Der bliver skruet helt op for både pomp og pragt, når Nordisk Film Biografer i Kennedy inviterer til kæmpe Oscarfest på søndag.

”Oscarshowet er jo bare det største inden for filmverdenen, og derfor skal det selvfølgelig også nydes på et stort lærred,” fortæller Anders Ladefoged, der er biografchef for Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy.

En festlig aften i vente

Aftenen byder først på Spielberg-dramaet ”The Post”, der også er nomineret til flere oscarstatuetter.

Derefter er der direkte transmission fra den røde løber og selvfølgelig hele showet. Undervejs vil Nordisk Film Biografer sørge for en masse fede præmier, som vil falde i filmelskeres smag.

”Jeg har været til arrangementet år for år, og for en filmnørd er det virkelig årets højdepunkt. Man kan nyde den her fantastiske aften sammen med en masse andre filmelskere og bare få en hyggelig aften i rammer, der også er helt i top,” fortæller Anders.

Masser af stjernestøv: Kæmpe Oscarshow i Kennedy Arkaden
Før showet vises The Post med Meryl Streep og Tom Hanks i hovedrollerne. Billede: NORDISK FILM

Mærk stjernestøvet fra Hollywood

Det lyder bestemt til, at rammerne bliver helt ideelle. I vaskeægte Hollywoodstil sørger biografen for, at man næsten føler man selv er til Oscarshowet – der er både rød løber, og der serveres bobler med lidt sødt fra Fandanko i Aalborg.

På grund af tidsforskelle, bliver Oscarshowet altid sendt om natten dansk tid. Men på trods af det skæve tidspunkt, er der flere og flere, som vælger at tilbringe natten med lidt stjernestøv fra Hollywood.

”Vi oplever en stigende interesse for Oscarshowet, og hvis man først har oplevet det her en gang, kommer man helt sikkert igen. Samtidig er det måske lidt nemmere at holde sig vågen i en fyldt sal, hvor der er en festlig stemning,” fortæller Anders med et smil.

Billetterne sælges til 125 kr. stk. og for den pris får du både billlet til ”The Post”, bobler, lidt sødt og ikke mindst din egen plads under hele arrangementet. Det fulde program ser ud som følger:

Kl. 22.00 – Arrangementet starter

Kl. 22.30 – Der bydes velkommen i salen og herefter vises ‘The Post’

Kl. 00.30 – Live transmission fra den røde løber og hele Oscarshowet

Kl. 06.30 – Forventet sluttidspunkt

Der er gratis offentlig adgang for alle til selve tv-transmissionen af Oscar Showet kl 00.30, men kun hvis der er ledige pladser i salen.

Du kan læse meget mere her.

Del artikel

Andre læser også