Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af julepynt i midtbyen: Julebutikker åbner op i Aalborg

Af Michael Qureshi

Hvis man er ikke særlig begejstret for jul, så skal man nok gå en lang bue udenom Aalborgs midtby de kommende to måneder.

Lige nu er man i fuld gang med at bygge det store julemarked på Gammeltorv, så det er klar til åbning 16. november. To julebutikker i hver sin størrelse og udtryk har også meldt sin ankomst.

Faktisk er Det Gamle Apotek allerede åbnet op i lokalerne, der tidligere husede en Fætter BR i Algade over for Butler og Richardt.

Det Gamle Apotek er en kæmpe pop up butik fyldt med alskens julepynt, som dem der elsker jul kan bruge timevis på at udforske.

Masser af julepynt i midtbyen: Julebutikker åbner op i Aalborg Masser af julepynt i midtbyen: Julebutikker åbner op i Aalborg

Det Gamle Apotek åbner per tradition i mange byer rundt omkring i landet, og har flere gange også været i Aalborg. Men sidste år fandt man ikke de rette lokaler i Aalborg.

Derfor blev vi sprunget over, men i år er der heldigvis taget revanche, og den er åbnet tilpas tidligt, at man nok skal nå ind forbi butikken.

Masser af julepynt i midtbyen: Julebutikker åbner op i Aalborg

 

Nostalgisk julebutik åbner også

I dag meldte en anden slags julebutik sig så på banen. Aalborgs historiske museum åbner nemlig en nostalgisk julebutik med gammeldags julepynt.

Hvert år er der nye julefarver og nyt moderne julepynt i forretningerne, men i julebutikken på Aalborg Historiske Museum satses der anderledes. Her er der fokus på den gammeldags og traditionelle julepynt, der vækker nostalgiske minder om den gode, gamle jul.

Der er glaskugler, glanspapir til flettede hjerter og flagguirlander til juletræet, men man finder også ting som de klassiske julebukke af halm, gammeldags papjulekalendere og sprællemænd, Helligtrekongerlys og meget andet, som de ældre familiemedlemmer med garanti husker fra deres barndom.

Blandt de mest populære varer er blandt andet julekort med gammeldags motiv, englespil og ikke mindst Brammings klassiske kravlenisser, som blev udgivet første gang i 1947.

“Vi har de helt klassiske kravlenisser, som er blevet genoptrykt, men vi har også mange andre varer, hvor motivet er Brammings genkendelige nisser,” fortæller museets butiksansvarlige, Christina Flou Riise.

En anden yderst populær vare er glaspynt fra Brink Nordic.

“Det fås i mange forskellige udgaver, og folk er allerede begyndt at komme forbi for at se, om vi har noget, som de ikke har i forvejen. De er ganske enkelt blevet et samleobjekt,” siger Christina Flou Riise.

Man kan opleve den gamle, nostalgiske jul i museets julebutik fra tirsdag 5. november, og butikken ligger i Algade 48 ved den nye Budolfi Plads – kun ganske få meter fra det store julemarked på Gammeltorv.

Del artikel

Andre læser også