Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Månedens klumme: Inge Ørtoft fortæller – Dommedagsprofeterne, de har travlt.

Af Nybolig Palle Ørtoft

Rygtet om den store boligkrise er overdrevet

Boligerne vil måske falde lidt i pris, men vi er ikke på vej ind i en egentlig boligkrise, er både Deutsche bank og jeg enige om.  

Boligmarkedet er under forandring. Vi har senest oplevet de første prisfald i en årrække og et stigende udbud af boliger. Udbuddet er dog stadigt lavt sammenlignet med 2017 til 2019 med lidt over 60.000 boliger til salg. I dag er ca. 45.000 boliger udbudt på boligsiden.

Nu er det også således at vi i Nordjylland, ikke er med på de helt høje bølger, hverken når det går op eller ned. Ser man de helt store prisstigninger, der har været de sidste 2 år, så har det været rigtigt meget København, Odense og Århus der har trukket læsset, det er så (selvfølgelig, er jeg fristet til at skrive), også der vi kommer til at se de lidt større prisfald – og på de rigtigt dyre boliger.

Uddrag fra Deutsche Bank:

Stigningen i renten på boliglån samt mangel på byggematerialer gav et dyk i husprisernes udvikling i en kort periode denne sommer, men intet tyder på, at husprisernes stigning standser de første flere år, skriver Deutsche Bank i en analyse. En væsentlig årsag er, at der bygges der for lidt for at klare stigningen i befolkningstilvæksten. Det vil presse priserne i vejret, i hvert fald indtil 2025.

Der er stadig boligbehov

Vi oplever hver eneste dag, at der stadig er nogen der vil købe, og nogen der vil sælge. Man bliver ikke boende hjemme til man er 35 år, fordi renten stiger, kærligheden bliver heller ikke større af at vi har uro i verden, vi dør stadig (godt nok kun en gang hver) og vi ønsker forandringer, i takt med at vores familier bliver større og mindre. Så bare rolig, boligmarkedet stopper aldrig.

Medier og dommedagsprofeter

Vi havde en sjov oplevelse, for en uge siden. Vi blev bedt af en journalist om at finde en boligkøber der kunne udtale sig på landsdækkende TV. Det var vigtigt at det var en første-gangs-køber, der kunne fortælle om oplevelsen i banken og boligmarkedet helt generelt. Vi havde mange der opfyldte kravet om de to ting, men at finde en der ville på TV var så en større opgave.  Vi fandt dog en ung mand, og han skulle til interview, før den direkte udsendelse. Han blev kasseret, han var alt for optimistisk. Han havde en god oplevelse med banken og ejendomsmægleren, så ham var der ingen historie i……. tankevækkende ikke, vi får vist der hvor det gør ondt, skandalerne og  krig, men de gode oplevelser, dem bruger vi ikke tid på.

Så min pointe er, tro ikke på alt hvad du hører – og dommedagsprofeterne, de har travlt.

Mange hilsner

Inge Ørtoft

Nybolig Palle Ørtoft. 

Del artikel