Månedens klumme: Inge Ørtoft kigger i krystalkuglen

En blandet landhandel ….

Boligmarkedet, krystalkuglen og livet i sommerhuset.

“Trods energichok, rentehop og urolig økonomi: Flere danskere vil sælge deres bolig”. Men de venter lige nu, for de ved ganske enkelt ikke, hvad de skal flytte i, da udbuddet af ejendomme er meget lavt. Jeg er helt enig med Finans.dk, der melder om overraskende tendenser på boligmarkedet, men det har vi prøvet før. Da vi startede ud med nedlukninger pga. Corona-pandemien, var vi sikre på, at boligmarkedet brød sammen, og det gjorde lige det modsatte.

”Trods stigende priser, højere renter og den økonomiske usikkerhed, som Ruslands invasion af Ukraine har medført, går flere danskere med planen om at sælge deres bolig”. Lad os se lidt på fakta:

• Hver 7. dansker overvejer at sælge boligen inden for de næste 6 mdr.
• Første kvartal af 2022 blev der solgt 22.584 boliger, hvilket er det næsthøjeste tal for perioden siden 2011.
• Prisstigninger på flere boligtyper

Dette er fakta for 1. kvartal, og nu er vi spændte på, hvor tallene for 2. kvartal ender. Jeg er dog sikker på, at antal salg, på både landsplan og for Aalborg kommune, viser et fald. Udbuddet af ejendomme er ganske enkelt ikke til stede, og lidt ironisk er det faktisk, at det netop er det, der holder priserne oppe – for køberne er der stadig.

Krystalkuglen

Jeg ville ønske at jeg havde en! Lige nu bliver der spået i alle retninger: prisfald, inflation, yderligere rentestigninger – vi kan kun konstatere, at for nu har vi et helt almindeligt godt boligmarked, med en lille fordel til sælgers side grundet de få ejendomme, der er til salg. Jeg tror ikke på, at vi ser prisstigninger grundet renten – men hvem ved… Ingen havde prøvet en pandemi før, og ingen ved, hvordan boligmarkedet i Danmark reagerer på krig i Europa.

Sommerliv

Nu til noget helt andet. Jeg sad og læse en klumme skrevet af Uffe Buchard i Bo Bedre, og den fik smilet frem. Jeg vil tillade mig at citere ham, da han har fat i noget, som jeg tror mange af os oplever. Han rejser spørgsmålet omkring livet i sommerhuset, og skriver følgende:

Sommerhus – ordet alene lader tankerne gå mod tæerne plantet på lune græsplæner, duften af fyrretræsvægge og solfalmede tekstiler, den søde smag af hjemmesyltet jordbærmarmelade på nybagte boller. Tilsæt dertil egernet Egon der velvilligt performer sin daglige akrobatik. Fuglene synger lidt højere og sørger for behagelig audiounderlægning til dagens lur, sløret af den perfekte rose´brandert i den slumretæppe-tunge hængekøje mellem gamle træer….

Vi har samstemmende vedtaget, at bøfferne på sommerhusets Weber bare er mere møre, at vi skam hilser på hinanden i skoven, at vores skuldre skal sidde lavere, smilende være bredere og tankerne højere. Også selvom man lige så ofte må have uldsokker og gummistøvler på i juli, jordbærmarmeladen er erhvervet for et fantombeløb hos købmanden, og den daglige lur snarere bliver afbrudt af naboens skånselsløse motorsav end ledsaget af fuglenes skønsang. Eller endnu værre – børn med tilsyneladende pludseligt sukkerchok sluppet løs på havetrampolinen! Mein Gott! Selv Egon falder af pinden….

Her var jeg ved at dø af grin, for det er netop sådan det er… og det er jo tankevækkende. Jeg kan høre mig selv sige ”vi skal i sommerhus i weekenden, jeg trænger til at slappe af” – og det gør jeg så. Sommerhus er for mig netop en til en det, Uffe Buchard beskriver. Jeg/vi har besluttet os for, at det skal være en dejlig afslappede weekend, og det bliver det, til trods for larm fra naboerne, det er jo bare hyggeligt 😊. Vi har besluttet, at livet i sommerhuset skal være afslappende og uperfekt, kopper må under ingen omstændigheder være ens, og det hele skal være lidt tilfældigt og gerne genbrug… Intet, er tilfældigt, det er helt nøje udvalgt og opsat – selv det græs i hjørnet af grunden, der ikke bliver klippet, er en del af det frie, uperfekte sommerhusliv… OG jeg elsker hvert et minut, vi har tid til at være der.

Vi skulle hælde den indstilling på flaske, og tage det med hjem.

Rigtig god sommer, jeg håber vi ses i sommerlandet.

Mange hilsner Inge