Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lynhurtigt udsolgt: Jørgen Skouboe fra Nak & Æd holder ekstra foredrag

Jørgen-Skouboe-ny5-2-c-1550323687-800x480
Pressefoto

Jørgen Skouboe udgør den ene halvdel af den populære duo fra Nak & Æd.

I tv-programmet, der er en af de største danske TV-succeser i nyere tid, afprøver Jørgen Skouboe i selskab med Nikolaj Kirk deres jagtfærdigheder og kogekunst i hele verden.

Mandag den 7. september får du mulighed for at få et helt særligt kig bag kulissen, når Jørgen Skouboe holder et ekstra foredrag i Musikkens Hus fra kl. 19.00 til 21.00.

Det første foredrag blev lynhurtigt udsolgt, så man skal være hurtig på tasterne for at få en billet til den populære herre.

Så kan du til gengæld også forberede dig på en sjov og underholdende aften, når Jørgen svarer på nogle af de mange spørgsmål, vi seere ofte sidder tilbage med.

Det gælder både specifikke spørgsmål som ”Hvad smager en husmår af?” og generelt ”Hvorfor hedder programmet Nak og Æd?”

Nyd godt af naturen

Jørgen Skouboe har siden 1977 lavet en lang række naturprogrammer for DR, bl.a. Dus med dyrene, DR-Derude, To fag frem, Frilandshaven og selvfølgelig Nak & Æd med Nikolaj Kirk.

Hans fokus er naturen, og hvordan vi kan nyde godt af dens mange muligheder – et punkt han også vil komme med forslag til i løbet af aftenen.

Hvad: Nak og Æd – Jørgen Skouboe EKSTRA foredrag
Hvor: Musikkens Hus, 9000 Aalborg
Hvornår: 7. september, kl. 19.00-21.00

Du kan købe billetter fra 259 kr på Tikko.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.