Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store ændringer på vej: Lukker Fakta-kæden og smelter to giganter sammen

Af Michael Qureshi

En af Danmarks største dagligvarekoncerner COOP har radikale ændringer på vej.

Først og fremmest har man valgt at trække stikket på Fakta-kæden senest med udgangen af 2022.

Dernæst smelter Kvickly og Superbrugsen sammen til én kæde allerede fra i morgen.

Det oplyser COOP i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Fire butikskæder reduceres til to.

Kvickly og Superbrugsen bliver med virkning fra onsdag slået sammen til én kæde, mens Fakta lukker, så Coop fra sidst på året udelukkende er til stede i discountmarkedet med den nye kæde Coop 365 Discount.

Mere effektive og billigere for kunderne

"Der er på kort tid sket store bevægelser og et skred i markedet. Der kommer nok kun mere af den nye forbrugeradfærd, hvor danskerne handler mere efter tilbud og pris.

Det må vi agere efter. Vi skal være mere effektive og billigere for kunderne," lyder det fra koncernchef i Coop Danmark, Kræn Østergaard Nielsen.

Mens Fakta-kæden lægges i graven, er det i stedet butikkerne med navnet Coop 365discount, der skal vinde frem.

I løbet af de kommende 12 uger vil der åbne over 130 Coop 365discount-butikker.

De fleste er tidligere Fakta-butikker, der bliver moderniseret og udvidet, men der vil også blive bygget nye butikker.

Samtidig slår Coop kæderne Kvickly og SuperBrugsen sammen og driver dem som én samlet kæde. Dog foreløbigt under de samme navne.

Planen er dog, at man finder et fælles navn fremover.

Del artikel