Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Leverer til Aalborgs bedste restauranter: Rosenbeck Frilandskød rykker ind i midtbyen

Af Aske Bisgaard Pedersen

Nu er der godt nyt til kødelskere, der vægter kvalitet og dyrevelfærd højt.

Vi kan nemlig afsløre en to(r)vlig god nyhed, når grøntmarkedet på Frederikstorv bliver en delikat og lokal biks rigere.

Det sker, når Rosenbeck Frilandskød allerede fra i morgen indtager Grønttorvet i deres salgsbil fyldt med appetitvækkende kød i alle afskygninger.

Leverer til Aalborgs bedste restauranter: Rosenbeck Frilandskød rykker ind i midtbyen

 

Smag, kvalitet og dyrevelfærd

Rosenbeck Frilandskød har fersk kød af frilandskvæg, frilandsgrise og frilandskyllinger fra egne dyr hjemme på gården. Op til jul byder udvalget også på frilandsænder.

De leverer kød til flere Aalborg-restauranter, heriblandt Restaurant Tabu og Nam og har desuden i flere år været at finde på Nørresundby Torv hver fredag fra klokken 9-15.

Det vil den stadig være, men manden bag, Peter Rosenbeck, er glad for nu også at kunne rykke ind i hjertet af Aalborg hver onsdag og lørdag fra 8-14.

“Vi har været så heldige at få en plads på Grønttorvet de her to dage om ugen og ligesom kunne afdække det område med kvalitetskød og stort fokus på dyrevelfærd”. fortæller, Peter Rosenbeck.

Leverer til Aalborgs bedste restauranter: Rosenbeck Frilandskød rykker ind i midtbyen
Peter Rosenbeck

Netop dyrevelfærd er nemlig det helt store omdrejningspunkt for Peter Rosenbeck, der mener, at der er sammenhæng mellem netop dyrevelfærd og velsmag i kødet.

“Vi kalder vores koncept fra jord til bord. Vi har selv dyrene på marken på vores gård i Dronninglund. Her har vi dyrene på marken under gode forhold.

Det giver simpelthen et skidegodt produkt, der smager bedre og af kvalitet”, forklarer Peter Rosenbeck.

På Gården i Dronninglund har alle dyr store arealer at boltre sig på i så naturlige rammer som muligt. Der er eksempelvis blandet pil i grisemarkerne, da de trives bedst med noget, de kan rode og gnave i.

Leverer til Aalborgs bedste restauranter: Rosenbeck Frilandskød rykker ind i midtbyen

Alt er hjemmelavet i eget slagteri

Høj kvalitet behøver ikke altid være ensbetydende med høje priser – i hvert fald ikke hos Rosenbeck Frilandskød, der både producerer og sælger alt selv.

“Vi har været i gang i seks år, og vi kører jo egentlig en lidt gammeldags forretning, hvor vi selv står for hele produktet, og hvor vi også selv sælger varen direkte til kunden.

Vi opdrætter selv dyrene, og så har vi eget slagteri med slagtere ansat. Alt er hjemmelavet – lige fra leverpostej til spegepølser”, fortæller Peter Rosenbeck.

Den nye salgsbil på Grønttorvet byder på kød i alle afskygninger: hjemmelavede grillpølser, spegepølser, leverpostej, rullepølse, hamburgerryg, tørsaltet bacon, lufttørret skinke, tapas-retter og en hel masse andet.

Leverer til Aalborgs bedste restauranter: Rosenbeck Frilandskød rykker ind i midtbyen

Kom forbi Grønttorvet onsdage og lørdage

Grønttorvet er at finde på Frederikstorv alle onsdage og lørdage i tidsrummet 8-14.

Der er kun endnu mere grund til at komme forbi, når Rosenbeck Frilandskød bliver en fast del af Grønttorvet, hvor også Ostemanden fra Vindblæs, Fiskemanden fra Hals, De Glade Gartnere grønthandlere og andre er at finde.

Er munden allerede løbet i vand, men du har ikke mulighed for at komme forbi Peter Rosenbeck på Grønttorvet?

Man kan også købe pålæg, pølser, bøffer, steg, kødkasser og meget andet online på Rosenbeck Frilandskøds hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også