Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lejlighedsmarkedet går en svær tid i møde

Af Redaktionen

Den opadgående kurve ser ud til at stagnere. I 2018 var boligmarkedet præget af den mindste prisstigning i tre år. Det er både huse og ejerlejligheder, det gør sig gældende for, om en det særligt er ejerlejlighederne i storbyerne, hvor bremsen er slået i. Ifølge flere boligøkonomer viser det, vi går nye tider i møde.

De intense prisstigninger til et dyk ned i 2018. Både priserne på huse og ejerlejligheder steg med blot 4%. Det er den laveste stigning siden 2014. Derfor tyder det på, at lejlighedsmarkedet går en svær tid i møde. Det er særligt aktuelt i København, hvor priserne steg med beskedne 0,9% efter flere år med tocifrede stigninger.

Særligt de store byer får nye tider at føle

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, vurderes det – med afsæt i de nye tal – at markedet for ejerlejligheder går en svær tid i møde. Hun siger markedet er bremset op, men at det særligt er storbyerne, der får dette at mærke – og det inkluderer også ejerlejlighedspriserne i Aalborg.

Syv måneders prisfald i København

I høj grad ejerlejlighederne i København har været ramt af prisfald. Faktisk oplevede de et fald i hele sidste halvår af 2018 – og tilmed også i starten af 2019. Der er ikke tale om dramatiske fald, men derimod en sivende tendens. Samtidig er både udbud og salgstid også steget i løbet af de seneste halve års tid.

Der er flere elementer, der sammen medfører denne opbremsning. Én af de primære årsager er dog de lånestramninger, der blev indført pr. 1. januar 2018. Det er regler, der har medført, at boligejere med et stort lån ift. deres indkomst, ikke længere har adgang til de billigste låntyper.

Ifølge flere boligøkonomer har disse reguleringer fået nogle boligejere til at overveje øvrige alternativer. De er bange for at sætte sig hårdt, hvorfor de vælger at lede efter et billigere alternativ uden for storbyen. Det betyder, der er mange potentielle boligkøbere, der vælger at fravælge ejerlejligheden i storbyen.

Ejerlejlighedspriserne er steget betragteligt siden 2012

Opbremsningen skal dog ses i lyset af, at det generelle prisniveau for ejerlejligheder er steget ganske markant i løbet af de seneste 7 år. Derfor er prisen nået et niveau, hvor færre boligkøbere kan og vil være med. Derfor er der mange ejerlejligheder i dag prissat på for højt et niveau, hvorfor de potentielle købere er få.

Boligskattereformen har også stor betydning

En yderligere faktor, der også har indvirkning på udviklingen af prisen for ejerlejligheder i storbyerne er den nye boligskattereform. Den træder i kraft pr. 1. januar 2021. Det er en reform, der særligt har betydning for ejere af dyre lejligheder i de danske storbyer, eftersom de kommer til at betale mere i boligskat efter 2021.

Reelt bliver det dog ikke dyrere for boligejerne. De får nemlig en såkaldt skatterabat. Det betyder at regningen ikke lander hos eksisterende boligejere. I stedet ender den hos de kommende boligkøbere. Allerede nu er det en faktor, der er med til at lægge en hånd over prisudviklingen.

Det er kun ganske naturligt, da driftsomkostningerne ved at bo i en dyr ejerlejlighed har indflydelse på boligprisen. Derfor vil højere omkostninger alt andet lige presse priserne i bund.

Hårdere låneregler gør det sværere at låne penge

Pr. 1. januar blev der indført nye låneregler. Disse regler betyder, at du er begrænset ift. valg af lån, hvis du gældsætter dig mere end fire gange husstandens indkomst og mere end 60 procent af boligens værdi. Det har betydet, at banken ikke altid er bedste sted at låne penge, da du kan risikere at få et afslå.

Del artikel

Andre læser også