Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på guldtræneren: Nikolaj Jacobsen kommer til Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Tikko
Foto: Tikko

Han har skrevet sig ind i den danske håndboldhistorie både som spiller og træner.

Han er den eneste landstræner, der har ført det danske herrelandshold til VM-guld – og så endda to gange.

Det er selvfølgelig ingen ringere end Nikolai Jacobsen, vi taler om, og til december tager han landet rundt på foredragstour.

Aalborg er et af stoppestederne på touren, og her kommer han forbi Musikkens Hus onsdag den 2. marts 2022. 

“Det bliver en tur rundt om Nikolaj,” siger hovedpersonen, der på scenen bliver flankeret af forfatter og tidligere sportsjournalist, Peter Sloth, der fungerer som moderator.

“Jeg glæder mig til at komme rundt og møde danskerne og snakke med Peter, fordi det giver en god dynamik. Jeg kan jo godt lide at snakke om det, jeg laver, for det får mig også til at tænke over tingene og måden, jeg gør tingene.

Spørgsmålene fra salen, som der helt sikkert også bliver plads til, og så får publikums spørgsmål mig til på en god måde at reflektere over det, jeg gør.”

Mandskabsbehandling, anekdoter og løgnehistorier

Nikolaj Jacobsens 15 mål i en kamp mod Grækenland i 1998 er stadig scoringsrekord for en dansk landsholdsspiller i en kamp, og landstræneren har også skrevet sig ind i historiebøgerne som den eneste træner, der har gjort håndboldherrerne til verdensmestre.

Og de to verdensmesterskaber kommer helt sikkert til at fylde meget på foredragstouren.

“Det er klart, at der vil være hovedvægt på min rolle som landstræner. For mig er det vigtigt, at jeg hele tiden arbejder ud fra mine egne værdier, og dem bruger jeg meget som træner, hvor jeg både skal få en samling individualister til at fungere som en homogen enhed og få spillerne til at yde mere og bedre, end de selv tror, er muligt,” siger Nikolaj Jacobsen og tilføjer:

“Jeg vil helt sikkert også fortælle om nogle af de opgør med det eksisterende, fordi der altid er andre veje at gå end de konventionelle, og så kommer der helt sikkert også masser af anekdoter og løgnehistorier fra min tid som både spiller og træner.”

Læs mere og find billetter her.

Hvad: Nikolaj Jacobsen holder foredrag
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 2. marts 2022

Del artikel

Andre læser også