Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kronprinsesse Mary løber med igen: Royal Run kommer også til Aalborg i 2020

Af Michael Qureshi

I pinsen i år var Aalborgs Midtby fyldt med liv og masser af glade mennesker.

Over 13.000 løbere deltog i årets Royal Run, hvor Kronprinsesse Mary spredte højt humør med sin tilstedeværelse.

Den royale frontfigur løb både en flot 5 km. i Aalborgs gader i tiden 26 minutter og 55 sekunder.

Kort efter stillede hun til start i One Mile løbet (1,6 km), hvor hun blandt andet løb med børn fra Julemærkehjemmet samt Lykkeliga.

Royal Run var en kæmpe fest i Aalborg, og onsdag morgen er det afsløret, at Royal Run igen gæster Aalborg for tredje år i træk.

Det bliver igen 2. pinsedag 2020, som er mandag d. 1. juni.

Aalborg bliver værtsby for Royal Run for tredje gang i træk, og ligesom i 2019 bliver det næste gang Kronprinsessen, der gæster byen.

Tilmeldingen åbner 19. november. Det skriver man på Royal Runs hjemmeside

Kronprinsesse Mary løber med igen: Royal Run kommer også til Aalborg i 2020

Aalborg bliver andet stop på turen

I 2018 var 9.155 tilmeldt Royal Run i Aalborg, og i 2019 blev der udsolgt på blot 20 dage, og hele 13.197 nåede at blive tilmeldt løbet i den nordjyske hovedstad.

Aalborg bliver andet stop på turen efter Sønderjylland. I 2020 er barren løftet og arrangøren, Aalborg Atletik og Motion glæder sig sammen med Aalborg Kommune og DGI Nordjylland til at byde velkommen til et vaskeægte Royal Run-hattrick.

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen glæder sig til igen at få royalt løbebesøg i byen.

“I Aalborg vil vi gerne give store oplevelser til alle, og Royal Run er en folkefest i særklasse.

Jeg er meget stolt over, at Aalborg er med på ruten for tredje gang, og garanterer, at vi gør alt for, at både store og små får en eventyrlig oplevelse.  Sport har en stor plads i Aalborgs hjerte, og at bevæge sig sammen, giver et fantastisk fællesskab,” siger Aalborg Kommunes borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der selv glæder sig til at snøre løbeskoene og være med.

Royal Run blev første gang afviklet i forbindelse med Kronprinsens 50 års-fødselsdag i 2018.

Her var 70.500 tilmeldt i landets fem største byer.

Til Royal Run 2019 var der 82.000 tilmeldte i Aarhus, Aalborg og København/Frederiksberg samt byerne Klaksvik på Færøerne, hvor Kronprinsen 1. juni kickstartede Royal Run-ugen, og på Bornholm, hvor der er et Royal Run uden kongelig deltagelse.

Del artikel

Andre læser også