Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gør et kup: Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked vender retur

facebook-begivenhed-2-1024x768

Så er det tid igen.

Corona-restriktionerne er løftet, og det betyder, at rigtig mange større arrangementer og markeder dukker op i Aalborg igen.

Det gælder eksempelvis Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked, som igen arrangerer det gigantiske marked her i byen.

Man har netop fra arrangørernes side meldt nye datoer ud, og du kan allerede godt sætte kryds i kalenderen i oktober.

Traditionen tro sker det i Gigantium, og det bliver i weekenden d. 16. og 17. oktober.

Gør et kup: Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked vender retur
Køen fra sidst i Gigantium – før Corona

Kræmmere fra hele landet med over 200 stande

Markedet er kæmpestort med kræmmere fra hele landet på de over 200 stande, som er fyldt op med antikviteter og loppeguld begge dage i weekenden.

Samtidig markerer det også starten på indendørs-sæsonen, og det glæder de mange kræmmere sig til.

Mange kræmmere bruger sommeren til at købe op, så de er fuldt forsynet her i efteråret. De har derfor masser af spændende varer med til Aalborg, lover arrangørerne.

Trækker hver gang tusinder til

Der bliver altså rig mulighed for at gøre et kup i den weekend, men har du udset dig noget specielt, skal du måske være hurtigt ude.

Markedet har de forgående år været et kæmpe hit, der har trukket tusindvis af nordjyder ud i den store hal.

På Facebook-begivenheden har over 1100 allerede markeret sig som deltager eller interesseret.

Der kommer der kræmmere fra hele landet, lige fra Skagen til Sønderborg, og karavanen ser altid frem til at komme til Aalborg.

Du kan selv booke en stand

Har du skuret, loftet eller kælderen fyldt med loppeguld, så kan du også selv booke en stand. Der er stadig ledige stande endnu, men man skal skynde sig at få booket den.

Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked finder sted lørdag d. 16. oktober og søndag d. 17. oktober fra klokken 10-16.  Indgangen koster 40 kr. for voksne, og børn under 12 år er gratis ifølge med en voksen.

Det kan du læse mere om her

Hvad: Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked
Hvor: Gigantium
Hvornår: Lørdag d. 16. oktober og søndag d. 17. oktober

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.