Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Område under stor forvandling: Kirke og skole skal omdannes til boliger

Illustration af byggeprojekt
Illustration af byggeprojekt

Et større område lige op af Østre Allé i Aalborg skal være som forvandlet i den nærmeste fremtid.

Første skridt var, da man rev Skøjtehallen i Vejgaard ned og i stedet byggede lejligheder, der i dag er en del af “Skøjtehaven”.

Nu er et nyt større projekt i området godkendt.

Lokaplanen for omdannelse af den tidligere Citykirken i Samsøgade er vedtaget, og desuden er en ny lokalplan for Alleskolen på trapperne.

Det skriver Byens Ejendom.

Tidligere Aalborg Citykirke skal omdannes

Advokaterne Ole og Jutta Wagner står bag boligprojektet på ejendommene Samsøgade 52-54 og Karnersvej 21+21a, der huser den tidligere Aalborg Citykirkes faciliteter og en nuværende blomsterhandler på Samsøgade.

På det 3.600 kvm store areal skal der opføres 68 boliger fordelt på 3.650 kvm i 2-5 etager. Af de 68 boliger må 56 boliger være mindre end 50 kvm, fremgår det af den lokalplan, som nu er vedtaget.

Der er mere udvikling på vej langs Østre Allé.

Nyt stort byggeprojekt

Boligselskabet Lykkebo har i samarbejde med arkitekterne fra Kjaer & Richter arbejdet på at udvikle grunden, hvor den gamle Alléskole ligger.

Her er en ny lokalplan også snart på vej, afslørede Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen på et byrådsmøde i sidste uge.

“Det er også dette byggeprojekt, der i en eller anden form kommer til at spille op mod det omdannelsesprojekt og den lokalplan, der kommer for Østre Allé-skolen, når den er parat engang på den anden side af sommerferien,” sagde Hans Henrik Henriksen ifølge Byens Ejendom.

Der har tidligere været stor kritik af, at den gamle forladte skole simpelthen er blevet en skændsel for området.

En oprindelig lokalplan blev skrottet tilbage i 2019, da der var stor opstand fra naboerne i området omkring projektet.

Men nu tyder det altså på, at der snart er en afklaring på den del.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.