Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmper for at overleve: Great Dane Airlines sætter kurs mod Vietnam

Af Stine Kjølby Christensen

Siden Danmark lukkede ned den 11. marts 2020, er det ikke nogen hemmelighed at mange brancher har kæmpet for at overleve.

Denne kamp kom nordjyske Great Dane Airlines heller ikke udenom, og de har siden nedlukningen haft mange overvejelser, ideer og muligheder oppe at vende.

Alle med samme mål, at det nordjyske flyselskab og dets ansatte skulle komme igennem den stadig igangværende krise.

Great Dane Airlines har sikret sig en aftale, der er baseret på en udstationering af 2 af deres fly og 45 medarbejdere. De to fly skal beskæftiges med charterflyvning i Vietnam henover de næste 6 måneder.

“Vi har arbejdet længe på en løsning og beskæftigelse til vores fly, som kunne sikre både selskabet og vores medarbejdere.

Vi sender 2 af vores fly, Embraer 195, til Hanoi i Vietnam i 6 måneder. Den 28. juli rejser 45 af vores medarbejdere med til Vietnam, og mange af dem bliver der hele perioden,” siger direktør Thomas Hugo Møller.

Vender tilbage til kerneforretningen

Flyselskabet er blevet valgt til opgaven på grund af den moderne flytype og det høje serviceniveau, som kendetegner Great Dane Airlines.

Aftalen har været længe undervejs, men er nu endelig og sikrer selskabet frem mod sommeren 2021, hvor Great Dane Airlines vil vende tilbage til deres kerneforretning, nemlig at flyve chartergæster til syden med Danmarks bedste service.

“Udstationeringen betyder også, at vi ikke starter indenrigsflyvning op mellem Aalborg og København, som ellers var planlagt.

Der er i øjeblikket intens priskrig på denne rute, og det ønsker vi ikke at bidrage yderligere til.

Vi vil i stedet fokusere på en sund drift, der er positiv for både selskabet og vores medarbejdere. Samtidig med udstationeringen, vil vi I Danmark fokusere på vores nuværende aftaler med charterselskaber og vores egen rute Aalborg-Malaga,” siger direktøren.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.