Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæde lukker ned: Aalborg-butik skal ændre navn og udtryk

Af Michael Qureshi

Erhvervsmanden Niels Thorborg, kendt for at stå bag L’Easy, opgiver at føre isenkræmmer-kæden VÆRSGO videre.

VÆRSGO-kæden bliver i stedet en del af Kop & Kande, der dermed øger antallet af butikker med 11, således at isenkræmmerkæden nu har 103 butikker fordelt over hele landet.

Som en del af en nødvendig konsolidering af markedet lukkes 12 butikker med udgangen af januar 2020. Det skriver man i en pressemeddelelse.

Antallet af Kop & Kande-butikker er i dag blevet øget fra 92 til 103.

Dermed placerer isenkræmmerkæden sig som landets suverænt næststørste kæde.

Inviterer indenfor i 11 nye butikker

Kædens udvidelse sker, fordi VÆRSGO-kæden træder ind i Kop & Kande som andelshaver, og Kop & Kandes adm. direktør glæder sig over den markante udvidelse.

Det betyder blandt andet at VÆRSGO-butikken i Slotsgade i Aalborgs midtby ændrer navn til Kop & Kande.

”Jeg er rigtig glad for den aftale, vi har forhandlet os frem til med VÆRSGO.

Og jeg er rigtig glad for, at vi kan udvide antallet af Kop & Kande-butikker, så vi nu kan invitere danskerne indenfor i 11 nye butikker,” siger Peter Rønn.

De 11 butikker ligger som nævnt i Aalborg samt i Herning Centret, Brabrand, Skanderborg, Randers, Varde, Kolding, Odense,  Helsingør, Glostrup og Hundige.

Skal finde selvstændige købmænd til at drive butikker

3C RETAIL står som andelshaver bag otte af de tidligere VÆRSGO-butikker, som nu får Kop & Kandeskilte på facaden, mens de tre butikker i Herning Centret, Brabrand og Skanderborg allerede har fået ny indehaver.

Det er håbet, at der også kan findes selvstændige købmænd til de otte butikker, som 3C RETAIL står bag. Det gælder altså blandt andet den i Aalborg.

“Vi har et stærkt brand, der står solidt i markedet, og vi kan tilbyde vores medlemmer noget helt særligt.

Derfor er jeg også sikker på, at vi snart finder nye købmænd til de otte butikker, så vi kan byde nye medlemmer velkommen i Kop & Kande-kæden.

Det er nemlig hele tiden vores ambition,” siger Peter Rønn.

12 butikker lukker ned

I forbindelse med indtrædelsen i Kop & Kande vil 12 af de nuværende VÆRSGO-butikker blive lukket.

Isenkræmmermarkedet er et ekstremt konkurrenceudsat marked med mange udbydere både i detailledet og fra e-handel, og samtidig findes der allerede Kop & Kande-butikker i de 12 byer, hvor de nuværende VÆRSGO-butikker lukker med udgangen af januar 2020.

“Vi glæder os over, at en stor del af VÆRSGO’s butikker fortsætter i andet regi, og at vi dermed også bevarer mange arbejdspladser.

Det er det, der har været vores fokus.

Vi havde selvfølgelig håbet, at vi kunne bevare alle butikkerne, men på grund af blandt andet konkurrencesituationen og dårlig driftsøkonomi har det ikke kunne lade sig gøre,” siger Søren Ibsen, adm. direktør i VÆRSGO.

Del artikel

Andre læser også